Golf

Golf er et af verdens ældste boldspil, opfundet enten i Holland, Irland, Skotland eller England i den tidlige middelalder; men det er skotterne der har udformet det.
Golf går ud på at spille en bold ned i en serie af huller, oftest 18, med en kølle. Spillerne kan konkurrere individuelt eller i hold og spille golfbanen igennem i grupper på to, tre eller fire. De to grundformer for konkurrencegolf er hulspillet og slag-spillet. Hul-spillet vinder den eller det hold, der har vundet de fleste huller. I slagspillet vinder den eller det hold, som har spillet banen igennem med færrest antal slag. Golfsporten er i Danmark organiseret under Dansk Golf Union.

Køller: Køllerne, der benyttes kan inddeles i tre hovedkategorier:
a: Trækøller (Woods). Disse køller er normalt nummereret fra 1-5 og har alle et relativt langt skaft, der kan være udformet i stål eller aluminium. Køllehovederne er brede og normalt udformet i træ. Slagfladerne på disse køller er stejle, og for en trækølle nr. 1 vil slagfladen næsten være lodret. Forskellen på trækøllernes nummerering ligger dels i skaftets længde og dels i slagfladens stejlhed. En trækølle nr. 3 vil for eksempel både slå lidt kortere og lidt højere end en trækølle nr. 1. Trækøllerne er beregnet til meget lange slag og relativt langt præcisions-slag, og en god spiller vil med disse køller kunne slå fra ca. 160-225 meter.

b: Jernkøller (Irons). Disse køller er normalt nummereret fra 1-10. Køllehovederne er smalle, og skafterne er kortere end trækøllernes. Hovederne er udformet i stål, og slagfladens stejlhed varierer betydeligt med de forskellige numre. Da længden af skaftet også bliver mindre ved de højere numre, vil et 7-jern både slå højere og kortere end et 1-jern. Jernkøllerne er beregnet til præcisionsslag og de korte slag, og slaglængden for disse køller vil for en god spiller være fra 90-200 meter.

c: Putteren. Denne kølle findes i mange forskellige udformninger, men for alle typer gælder, at slagfladen er lodret. Putteren benyttes til slag omkring hullet, hvor bolden blot skal trilles.

Slagfladerne på køllerne må gerne være rillede eller på anden vis ru, således at man ved tilslaget til bolden opnår en bedre kontakt. Køllerne må ikke bestå af løse dele. Håndtaget (grippet) på køllerne må også gerne have en ru overflade, men må ikke være udformet således, at det passer specielt til spillerens fingre.
Ved spil i turneringer må en spiller højst benytte sig af 14 køller. Spilleren har dog lov til at erstatte ødelagte køller eller supplere sit sæt, hvis han startede med mindre end 14.
Spillerne skal såvidt muligt spille uden unødige ophold. Kun hvis der er fare for lynnedslag eller hvis komiteen finder banen uegnet for spil (f.eks. efter et kraftigt regnskyl), kan en turnering udsættes.
Spillerne har ikke lov til at benytte sig af nogen form for teknisk udstyr, der kan tænkes at hjælpe dem i udførelsen af deres slag. En spiller må også kun modtage råd fra sin caddie eller fra en af sine holdkammerater eller partnere. Caddie er en af spilleren udpeget person, der kan bære hans køller og i andre henseender hjælpe ham. Caddien må således vise spilleren vejen til hullet, ligesom han kan gå foran og markere, hvor bolden falder.

Banen. En standard golfbane består af 18 huller. Baner, der kun består af 9 huller, er dog også almindelige, men her spilles banen igennem to gange,. således at der også her spilles 18 huller. En banes længde er summen af afstandene mellem de 18 huller og kan variere meget fra bane til bane. Normalt vil en banes længde dog være fra 5.000 til 7.000 meter. Standard Scratch Score er et mål for en banes sværhedsgrad (S.S.S.). Standard Scratch Score er først og fremmest udregnet på grundlag af banens totale længde, men også udlægningen af banen og de topografiske forhold kan have indflydelse på fastlæggelsen af S.S.S. For en standard golfbane vil S.S.S. være omkring 70.
Et hul på en bane består af følgende:
a. Tee-stedet, et plant velklippet område, hvorfra spillet mod et hul begynder. Normalt er der flere teesteder på et hul, idet damer som regel starter foran herrerne. Eventuelt kan der også være tilbagetrukne tee-steder (backtees), der kun benyttes i store turneringer.
b. Fairway, betegnelsen for den klippede græsstribe, der strækker sig fra teestedet op til hullet. En fairway er normalt ca. 40 meter bred, og det er på dette område spilleren skal forsøge at placere sin bold, thi derved opnår han de betingelser for udførelsen af det næste slag.
c. Rough, benævnelsen på den ubehandlede natur, der grænser op til fairway.
d. Hazards, hvorved forstås en bunker (et udgravet hul, der som regel er fyldt med sand, åer, vandløb, udtørrede moser og lignende.
e. Green, betegnelsen for det meget tætklippede område omkring hullet. Her bruges putteren.
De 18 (kan være 9 eller 12) huller på en bane har forskellige længder, som kan variere fra ca. 80-550 meter.

Par. Ved et huls par forstås det antal slag, som hullet kan spilles i ved fejlfrit spil. Et huls par afhænger af hullets' længde og vil normalt variere fra 3-5.
Sådan sættes et huls par:
a) 80 -229 meter = par 3;
b) 230-434 meter = par 4;
c) 435-550 meter = par 5.

Hvis en spiller på et hul opnår et slag mindre end par, kaldes dette for en birdie.
To under par kaldes en eagle, mens det meget sjældne tre under par kaldes en albatros.
Et slag mere end par betegnes en bogey, og to slag over par kaldes en dobbelt-bogey.

Score. Ved en spillers score forstås det totale antal slag som spilleren har brugt på samtlige 18 huller.
Hole in one forekommer, når en spiller i første slag fra T-stedet sender bolden direkte i hul. Det sker normalt kun på par 3-huller.

Bolden. Bolden, der benyttes, består inderst af en lille sæk, der som regel indeholder et flydende stof. Uden om denne kugle er viklet en stram elastik og uden på denne er et tyndt lag af kunstgummi. Dette gummi lag har en hullet overflade, der bevirker, at boldens bevægelse i luften bliver mere stabil.
Golfbolde er mærket dels ved et navn og dels ved et nummer, således at spillerne har mulighed for at kende hinandens bolde. Boldens vægt må ikke overstige 45,93 gram. Boldens diameter: 42,67 mm. En store bold vil flyve lidt kortere, men til gengæld skulle den have bedre egenskaber ved præcisionsspil. Hvis en bold under spil bliver så beskadiget, at spilleren mener, at den er uegnet for spil, kan han i overværelse af en modstander sætte en anden i spil ved at placere den på samme sted, som den oprindelige bold lå. Sker det, at en spillers bold ligger i vejen for en modstander, kan denne bede spilleren om at markere stedet, hvor bolden ligger, og spilleren skal da løfte sin bold. Når modstanderen har slået sit slag, skal spilleren lægge sin bold tilbage.

Handicap. En spillers handicap har til formål at afspejle spillerens aktuelle styrke. Handicap udregnes på baggrund af en banes standard scratch score.
Hvis f.eks. en spiller under gunstige betingelser er i stand til at gennemføre banen med en score, som er 18 slag højere end banens standard scratch score, berettiger dette spilleren til at have et handicap på 18. Det højeste handicap er dog 36, og for at opnå dette, må man altså kunne spille banen igennem på standard scratch score + 36 slag.
En spillers handicap kan til enhver tid blive reguleret af en fastsat komite således, at det altid kan vise hans aktuelle styrke. Handicap-systemet bevirker, at gode og mindre gode spillere kan spille på lige fod imod hinanden, idet den gode spiller da afgiver handicap-slag til den mindre gode.

Hulspil. I hulspil spilles der om hvert af banens huller. Hvis en spiller på et hul bruger færre slag end modstanderen vinder han hullet og siges da at være 1 up. Modstanderen kan så udligne ved at vinde det næste hul, og stillingen benævnes herefter allsquare (lige). Hvis de to spillere opnår samme resultat på et hul, siges hullet at være halveret, og stillingen forbliver da uforandret. Hvis en spiller på et tidspunkt kommer flere huller foran, end der er huller tilbage, har spilleren vundet, thi da kan modstanderen ikke nå at vinde, selvom han vandt alle de sidste huller. Et hulspilresultat som 4/3 viser således, at vinderen var 4 up, da der manglede 3 huller. Er stillingen efter 18 huller lige (all-square) kan spillerne fortsætte og den spiller, der først vinder et hul, har da vundet matchen.

Slagspil. I slagspil er det totale antal slag, bruttoscoren, spilleren har brugt for at gennemføre alle banens huller, afgørende. Vinderen er da den spiller, der har gennemført banen i det laveste antal slag. Hvis der spilles med handicap, er det spilleren med den laveste nettoscore (brutto - handicapslagene), som vinder.
Det er normalt, at større slagspilsturneringer spilles over 36 eller 72 huller. Når en turnering ikke spilles individuelt er følgende spilleformer almindelige:

Foursome: to spillere udgør her et hold og skiftes til at slå til en og samme bold. Fourball-bestball: to spillere spiller med hver sin bold, men tæller kun det bedste resultat på hvert hul. Begge disse spilleformer kan spilles som hulspil eller slagspil.

Spillets start (1). Ved slag fra tee-stedet har spilleren lov til at placere sin bold på en såkaldt tee, en lille pind lavet af plastic eller træ. Hvis bolden falder ned fra teen inden han har slået, har spilleren lov til at lægge den op igen uden at få straffeslag. Slår spilleren efter en bold, som er faldet ned af teen, har han imidlertid ikke lov til at placere bolden på teen igen. Bolden skal da spilles, som den ligger, og slaget skal tælles.

Spillerækkefølgen. Ved spil fra tee-stedet afgøres det normalt ved lodtrækning, hvem der skal slå det første slag på første hul. På de efterfølgende huller er reglen da, at den spiller, som brugte færrest slag på det netop afsluttede hul skal starte med at slå på næste tee-sted. Uden for tee-stedet er reglen, at den spiller, hvis bold ligger længst væk fra hullet, skal slå først.

Spil uden for tur. Hvis en spiller i hulspil slår til sin bold uden for tur, for eksempel hvis han ligger tættere på hullet end modstanderen, kan modstanderen forlange, at spilleren skal slå sit slag om. Slaget, som spilleren har slået, skal dog ikke tælles. Ved spil uden for tur i slagspil skal spillet blot fortsætte, og spilleren skal ikke tælle ekstra slag.
Slaget til bolden skal være rent, og bolden skal rammes med køllehovedets slagflade. Bolden må således hverken puffes, skrabes eller skovles af sted. I hulspil er straffen herfor tab af hul, og i slagspil skal der tælles to ekstra slag. Hvis en spiller under udførelsen af sit slag kommer til at ramme bolden to gange, skal han tælle begge slag og desuden tælle et straffeslag. Under spil på banen har en spiller ikke lov til at foretage øvelsesslag. Spilleren har dog, hvis han ved sin opstilling klart har tilkendegivet, at han ikke agter at slå til bolden, lov til at foretage et eller flere prøvesving med køllen. Hvis spilleren agter at slå til bolden, men ikke rammer den, skal slaget tælles (luftslag !).

Bolden skal spilles som den ligger. En meget fundamen tal regel i golf er, at bolden til enhver tid skal spilles, som den ligger. Spilleren har før slaget ikke lov til at presse græs eller sand ned bag bolden, således at boldens leje bliver mere fordelagtigt. Løse naturgenstande såsom sten, blade, kviste eller kogler må dog gerne flyttes, men hvis bolden herved bevæger sig, skal spilleren tælle et ekstra slag. Under opstillingen til slag (adresseringen) har spille ren heller ikke på nogen måde lov til at forbedre sin spillelinie eller sine muligheder for at komme til at svinge køllen for eksempel ved at afbrække grene og lignende. Straffen herfor er i hulspil tab af hullet og i slagspil 2 straffeslag, men hvis en gren knækker under udførelsen af et slag, pådrager spilleren sig dog ingen straf.

Vand-hazard (2). Begrebet vand-hazard omfatter søer, åer, vandløb og lignende. Hvis en spiller slår sin bold ned i en vandhazard har han, hvis han kan finde den, lov til at spille den. Før udførelsen af et slag fra en vandhazard har spilleren ikke lov til at berøre jorden eller vandet med sin kølle, og spilleren har heller ikke lov til at fjerne løse naturgenstande såsom sten og grene.
Hvis en bold er opgivet i en vand-hazard må spilleren gerne droppe en bold (med 1 straffeslag til følge) enten så nær som muligt det punkt, hvorfra bolden blev spillet, eller tættere ved stedet, hvor bolden krydsede hazardens grænse, men sådan at hazarden ligger mellem bolden og hullet.

Spil med forkert bold. Generelt kan siges, at en spiller skal fuldføre et hul med den bold, han startede med fra tee-stedet. Hvis en spiller i hulspil kommer til at spille en forkert bold, taber han hullet. Hvis en spiller oq hans modspiller kommer til at bytte bolde, er det den, der først spillede forkert bold, som taber hullet. Kommer spilleren islagspil til at spille forkert bold, skal han lægge denne tilbage, spille sin oprindelige bold, samt tælle to straffeslag. Slag, som er slået med forket bold, skal ikke medregnes. Reglerne gælder dog ikke i hverken vand hazards eller bunkers.
Her er der ingen straf for at spille forkert bold, hvis spilleren fuldfører hullet med den oprindelige bold og lægger den forkerte tilbage.

Spil fra en bunkers (3). Ved spil fra en bunker har spilleren under sin opstilling til slaget ikke lov til at berøre sandet med sin kølle og han har heller ikke lov til at fjerne løse naturgenstande såsom sten og blade. Straffen herfor er i hulspil tab af hul og i slagspil 2 straffeslag.
Spil fra langt græs og buske (4). Under eftersøgningen af sin bold har spilleren lov til at bøje græs og buske til side. Spilleren må dog ikke, når han har fundet sin bold på nogen måde forbedre boldens leje, spillelinien eller mulighederne for at svinge mec køllen. Det er ikke nødvendigt, at spilleren kan se sin bold under udførelsen af slaget.

Andre forhindringer. Ved andre forhindringer forstås genstande eller arealer, som er golfspillet uvedkommende. Dette kan være huller, som er gravet af dyr, arealer under midlertidig reparation, træer, som er blæst omkuld eller tilfældigt vand efter et kraftigt regnskyl. Hvis en spiller på nogen måde generes af sådanne forhold, kan han uden straffeslag droppe sin bold inden for to køllelængder, dog ikke nærmere hullet.

Bold, der rammer uvedkommende. Hvis en spillers bold stoppes eller bliver ført ud af retningen af en for spillet uvedkommende person, (for eksempel en tilskuer), skal spilleren spille bolden, hvor den ligger og må ikke slå slaget om, Bliver spilleren selv ramt af bolden, vil han i hulspil tabe hullet. Det samme er tilfældet hvis det drejer sig om hans udstyr, hans caddie eller eventuelle partner. I slagspil idømmes 2 straffeslag for denne forseelse, og bolden skal spilles, som den ligger.
Hvis en bold rammer en modspiller, hans udstyr, hans caddie eller eventuelle partner, vil modstanderen i hulspil tabe hullet. I slag spil skal spilleren spille sin bold, som den ligger, og der er i dette tilfælde ingen straffeslag.
Bold, der bliver flyttet. Sker det at en bold bliver fjernet for eksempel af en tilskuer, skal den så vidt muligt lægges,tilbage på det sted, hvorfra den blev fjernet. Skulle bolden være forsvundet, må spilleren uden straf sætte en ny bold i spil på det sted, hvorfra den blev fjernet.

Tabt bold. En bold er tabt, når spilleren enten selv har opgivet at finde den, eller hvis man efter 5 minutters eftersøgning ikke har fundet og identificeret den. Hvis en spillers bold er tabt, skal spilleren sætte en ny bold i spil fra det sted, hvorfra han sidst slog til den tabte bold. Der skal da foruden slaget til den tabte bold medregnes et straffeslag.
Bliver bolden slået uden for banens klart afmærkede grænser (out of bounds) er fremgangsmåden den samme. Spilleren skal igen med tab af et slag sætte en ny bold i spil på det sted, hvorfra den første bold blev slået.

Provisorisk bold. Hvis en spiller efter et slag mener, at hans bold kan være tabt - dog ikke i en hazard - eller gået uden for banens grænser, kan han for at spare tid spille en provisorisk bold. Denne bold fortsætter han med så langt, som den første bold formodes at være, Er den første bold tabt eller uden for banen, skal han fortsætte med den provisoriske og skal foruden slaget til den første bold medregne et straffeslag, Findes den første bold derimod inden for banen, skal han fortsætte med denne, som om intet var hændt. Han har dog ret til allerede fra slag-stedet at erklære sin bold for tabt.
Uspillelig bold. En spiller har lov til at erklære, at han ikke mener at kunne spille bolden fra det sted, hvor den har placeret sig, Han kan da foretage sig følgende:
a) Spille bolden fra det sted, hvorfra den blev slået til det uspillelige leje, et straffes lag skal da medregnes,
b) Med tab af et slag droppe bolden inden for to køllelængder fra det uspillelige leje, dog ikke nærmere hullet.
c) Droppe bolden lige så langt bagud, som han måtte ønske, dog skal han altid holde den samme linie mellem bolden og hullet, som den uspillelige bold befandt sig på. I dette tilfælde skal der også medregnes et straffeslag.

At droppe en bold. En bold droppes, når spilleren enten sætter en ny bold i spil eller andre forhold gør det nødvendigt for spilleren at flytte sin bold. Bolden droppes da på den måde, at spilleren stiller sig med ansigtet mod hullet, og med hånden lader bolden falde over sin skulder. Sker det, at bolden rammer spilleren i faldet eller lægger sig til hvile op ad ham, kan den uden straf droppes om igen. Hvis en bold skal droppes fra en bunker eller anden form for hazard, skal dette ske inden for hazardens grænser. En bold skal altid droppes så tæt som muligt ved det sted, hvor bolden oprindeligt lå og aldrig nærmere hullet.

Spil på greenen. Reglerne for spil på green er forskellige i hulspil og slagspil.
a) I hulspil kan en spiller forlange, at modstanderen skal markere sin bold, det vil sige, at modstanderen løfter sin bold, samtidig med, at han for eksempel med en lille mønt markerer stedet, hvor den lå. Spilleren kan dog også vælge at lade modstanderens bold blive liggende, og han får ingen straffeslag, hvis han rammer den. Bliver modstanderens bold derved flyttet, kan denne frit vælge, om han vil lade den blive liggende eller flytte den tilbage.
Hvis en spiller således i hulspil kommer til at slå modstanderens bold i hul, anses modstanderen for at have spillet bolden i hul i sit sidste slag.
Mener spilleren, at modstanderens bold ligger så tæt ved hullet, at den kan slås i med sikkerhed i næste slag, er det tilladt at give dette næste slag, således, at bolden ikke slås i hul.
b) I slagspil må en spiller ikke ved slag på green ramme en modstanders bold. Sker dette, skal spilleren idømmes to straffeslag, og hvis modspillerens bold er blevet flyttet, skal den lægges tilbage. Spilleren har dog ligesom i hulspil ret til at beordre modspillerens bold markeret, således at han ikke har mulighed for at ramme den.
I slagspil er det ikke tilladt at give modstanderen de meget korte slag. Spillet skal fuldføres indtil bolden er i hul.

Flaget. Ved slag på green må en spiller hverken i hulspil eller slagspil ramme flagstangen. Straffen er i hulspil tab af hul og i slagspil to straffeslag. Spilleren kan dog bede en person holde flagstangen, således at han kan se hullets placeting, Når bolden nærmer sig hullet, skal denne person så løfte flagstangen op af hullet. Rammer bolden alligevel fiagstangen eller personen, som holder den, er straffen i hulspil tab af hul og i slagspil 2 straffeslag. Hvis en bold, som ikke er slået fra green hviler imod flagstangen, men ikke befinder sig under hullets overflade, har spilleren lov til at fjerne flagstangen, og hvis bolden derved falder i hul, anses han for at have fuldført hullet i sit sidste slag,

Puttet. Ved slag på green må spilleren ikke stå således, at han med fødderne skræver over linien til hullet. Han må ikke forbedre linien til hullet for eksempel ved at presse græs og lign, ned. Dog er det tilladt at fjerne løse naturgenstande som sten og blade, ligesom spilleren har ret til at udrette nedslagsmærker fra bolde. Hvis der i linien til hullet forekommer tilfældigt vand efter et kraftigt regnskyl, må spilleren uden straf placere sin bold andet steds på greenen, således at linien til hullet bliver fri.
Bolden må dog ikke anbringes nærmere hullet. På greenen er det tilladt at rense bolden for jord og lign. efter først at have markeret den. Spilleren har lov til at bede sin caddie eller sin eventuelle partner om at vise sig den rigtige linie til hullet.
Dette kan ofte være nødvendigt, idet en green som regel ikke er helt vandret, og spilleren må da sigte ved siden af hullet. Hvis en spillers bold standser på hulkanten, har spilleren kun lov til at vente nogle få sekunder for at afgøre, om bolden har lagt sig til hvile, Er bolden ikke i dette tidsrum faldet ned i hullet, er det nødvendigt at bruge endnu et slag for at få den i hul.

Green. Greenen er det tætklippede område omkring hullet, hvorpå spil normalt foregår med putteren.

Hullet skal være 10,8 cm i diameter og mindst 10 cm dybt. Ofte anvendes en foring af metal eller plastic, hvori flagstangen fastgøres, og denne foring skal mindst være forsænket 25 mm. Hullernes placering på green kan varieres så de alle kan stå med skarpe kanter før en turnering.