Logo

Højt under taget, hvor svalen bor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komp.: Ukendt Forf.: H. C. Andersen

 

Højt under taget, hvor svalen bor,

har også studenten sit kammer,

der sidder han nærmere englenes kor

trods stuens og salens madammer.

På væggen hænger hans hele stads,

i lommen er skillinger fire,

på bordet ligger Homer og Horats

samt mange, beskrevne papire.

 

Et tællelys brænder i stagen smukt,

selv skærer han aftensmaden.

Det er så silde, hans dør er lukt,

kun vægteren sværmer på gaden;

lad ham kun sværme i blåt talar,

det rager studenten jo ikke.

Han stirrer så tavs gennem rudens glar,

ser stjernerne blinke og nikke.

 

Han tænker på mangen en barndomsdrøm,

imedens han stopper sin hose;

da bliver om hjertet han ganske øm,

hans kinder ser ud som en rose.

Han yndes af mange, har dog ingen ven,

endsige en lille veninde;

thi flagre hans sukke i natten hen

til nar for de lystige vinde.

 

Men sukke og græde er ingen plaser,

undtagen for syge poeter;

se, månen sidder på taget og ler

ad ham og ad Povl og ad Peter!

Studenten damper sin pibe ud

og vender så lyset i stagen;

så beder han barnlig en bøn til gud

og trækker så dynen om hagen.

 

 

Talar: embedsdragt - her altså den lange kavaj, vægterne gik rundt i.

Provinsstudenten i København. Et lille, stilfærdigt genrebillede af det nøjsomme studielivs dagligtil­værelse. Præget - som altid - af Andersen selv som "barnlig from", men også den "syge poet", der må tage et tag i nakken på sig selv, før han bliver alt for selvmedlidende. Fjernt fra tidens larmende studen­terlyrik om punchebolle i åndernes rige giver visen her måske et nok så sandt billede af det at være i stu­dietidens puppestadium.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.193 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her