Mel.: Kirken er som Himmerige - Hvilestunden er i vente
Troen på Guds Søn - Jesu liv - 167
1
Hører I, vor Herre kalder,
kærlig som en moders bøn:
Vender om i hver en alder
nu med den vildfarne søn!
2
Hver en sjæl på veje vilde,
som vil træde i det spor,
skal Guds faderrøst den milde
møde brat i nådens ord.
3
Han, som elsker os så såre,
møder os ved første skridt,
kysser bort hver bitter tåre,
trøster os med åsyn blidt.
4
Klæder ny og gyldne ringe
er den lykkeliges pryd;
sangen toner, harper klinge,
stemte ens til glædskabs lyd.
5
Himlens sang og strengelege,
højtidsfryd i livets land,
hvem må de ej sødt bevæge
til omvendelse på stand!
6
Vend da ryg af al din styrke
til Guds fjendes herlighed,
det er løgn og død og mørke,
som hvert synderhjerte ved!
7
Vend dit blik fra skyggedale
til Gud Faders herlighed,
efter evig sandheds tale
dér er liv og lys og fred!
8
Da gør du Guds engle glade,
da er og din lykke gjort;
af sig selv for dig oplade
sig Guds hus og Himlens port.
9
Selv sig åbner sundhedsbrønden,
dækkes salighedens bord,
og din Hel-sot, som er synden,
læges ved Guds nådes ord.
10
Og din længsel, som er livet,
evig sikkert, evig sødt,
mættes af, hvad han har givet,
som kan ånde liv i dødt.
11
Holde vil din sjæl i live
Jesus, trods al død og brøst,
og som han er, du skal blive,
er ej det en salig trøst!
Luk 15,11-32. N.F.S. Grundtvig 1853.