»Vendsysselsang«. Jørgen Sørensen, 1985
1. Hvor mågerne skriger mod skumhvide bølger,
hvor markerne mødes med himmel og hav,
hvor fyrbakken skråner mod lerede skrænter,
og strandbredden lokker med sten og med rav,
2. hvor klitten bli'r gul af den blomstrende snerre,
hvor tårnfalken står i den lysende luft,
hvor brombær får farve i solvarme kløfter,
og havbrisen blandes med hyldenes duft,
3. hvor fiskerens jolle i færgernes følge
fra daggry kan skimtes på Skagerraks vand,
hvor kirker og gårde med kalkede længer
står hvide i sollyset ind over land,
4. hvor sproget får liv af det lavmælte lune,
når sindet er sorgløst, og tanken bli'r kåd,
hvor styrke og mandsmod forties i tale
men stundom blev røbet ved djærveste dåd,
5. kun der vil jeg være, når foråret kommer,
når trækfuglen flyver med kursen mod nord.
Kun der kan jeg finde den fuldendte tværing
/:med guld i sit hjerte og bjesk på sit bord!./
--