Mel.: Oluf Ring 1938
Menneskelivet - Fædrelandet - 710
1
Kærlighed til fædrelandet
er den sande odelsret,
kærlighed og intet andet
elsker op en helteæt,
kærlighed i pagt med Ånden
den får altid overhånden.
2
Ja, i kærlighedens rige
ret og magt går hånd i hånd,
knytter, som hinandens lige,
frit fuldkommenhedens bånd,
løser på en yndig måde
så nødvendighedens gåde!
3
Kærlighed alt sit udretter
som nødvendigt, men dog frit,
flytter frit, hvad loven sætter:
skellet mellem mit og dit,
er ej blot dog at undskylde,
men er hele lovens fylde.
4
Kærlighedens Himmerige
er endnu at vente på,
kærlighedens jorderige
lukkes dog med bølgen blå,
er endnu og var alt længe
»Danmark, dejligst vang og vænge«!
5
Derfor, Danmark! Frygt kun ikke!
Frygt er ej af kærlighed.
Morgendug, som mjød at drikke,
faldt til dig fra Himlen ned,
den dig midt i ragnamørke
skænker lys og liv og styrke!
6
Frygt ej for, hvad verden kalder
sin nødvendighed af stål!
Anderledes dejlig falder
ord på Himlens tungemål,
dens nødvendighed herneden
det er netop kærligheden.
7
Derfor, hvad end verden siger,
og hvad verdensmagten vil,
står og falder jordens riger
dog med kærlighedens ild:
hvor den blusser, bor livsgrøden,
hvor den slukkes, hersker døden.
8
Blus da op i lys og lue,
Danmarks gamle kærlighed!
Atter til din blomstertue
da lysalfer svæver ned,
bringer med fra høje sæde
Danmarks livslys! Hjertensglæde! N.F.S. Grundtvig 1853. Bearbejdet 1939.