Tekst: A. Engelhardt Musik: Eugen Matray
Sunget af alle sangerinderne fra ca.1925
Ensom i staden står hun det skind,
spejder i gaden, bitter i sind.
Bøjet af sorgen, kummer og nød,
næppe i morgen ejer hun brød.
I pjalter og laser hun længe har rendt
sin fader og moder hun aldrig har kendt.
Hun slår sig igennem, så godt hun formår,
nu hæver hun stemmen, men trevent det går.
Ref.: Køb blomster, køb blomster,
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Køb blomster, køb blomster
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Endelig løber hun på et par,
blomster de køber, penge hun har!
Hvem var vel manden, se hendes skræk!
Hvem var den anden, nu er de væk.
Hun griber til barmen, hun vakler en stund,
så presser hun sammen den bævende mund.
Ak, det var just ham, som hun ofrede alt.
Den mand, der er skyld i, at hun den gang faldt.
Ref.: Køb blomster, køb blomster
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Køb blomster, køb blomster
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Som danserinde, hyllet i guld,
lykken var hende, dengang så huld.
Herlige dage, da hun var smuk,
nu er tilbage sorg og kun suk.
Hvad ungdommen fejrer forsvinder igen,
når blomsterne vejrer for vindene hen,
og foran teatret der hun har sin færd.
Der vandrer hun modig og tigger enhver.
Ref.: Køb blomster, køb blomster
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Køb blomster, køb blomster
en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.