Kvindes tale til sin forlovede
Kære allesammen, kære Ken!
Vi lever jo i ligeberettighedens tidsalder, så det gælder jo om at komme op på mærkerne og sige et par ord! Det skal jo efter sigende ikke være så vanskeligt for os kvinder; men når det kommer til stykket kan det godt hænde, at vi står cler og savner lIge det forløsende ord.
Det har jo ikke været nogen hemmelighed for den, der kunne se at det trak op til noget af det dyre mellem Ken og mig. Det var ikke, fordi jeg ligefrem pressede på - på ingen måde - men flere gav mig det venlige råd at slå til, inden han blev ret meget ældre og dermed mere senil, så vi i det mindste kunne få et par gode år sammen! Da han endelig fik sat kniven på struben, opførte han sig til at begynde med helt forvirret. Som det enebarn han er, var han jo vant til altid at spørge sin mor om lov først! Det blev der nu ikke tid til denne gang. lkke at jeg tror, det ville have gjort nogen væsentIig forskel. Jeg havde jo forlængst optaget diplomatisk forbindelse med hjemmet på Jernbane Allé.
Ja, nu bliver det jo spændende at se, om dette her holder! Der er jo gjort yderst forskellige erfaringer på området! Men under forudsætning af, at du hurtigt indordner dig, Ken - sådan som du har været vant til det hjemmefra - vil jeg give dig en rimelig chance! Så er der mulighed for, at vi i hvert fald får lejlighed til at invitere jer allesammen til blikbryllup, som det så smukt benævnes, når man sammen har spist dåsemad i ti år.
Nå, nu er beslutningen altså taget. Og mens det om Ken så udmærket er blevet sagt, at han ikke gik ind til alt det nye med lukkede øjne, så skal man heller ikke tro, at jeg selv har ligget på den lade side. Man er vel ikke ansat i en bank for ingenting, så jeg undersøgte naturligvis omhyggeligt Ken' konto, inden jeg traf mit endelige valg! Økonomi spiller jo en vis rolle. Der går også en historie om faderen, der spurgte datteren, da han hørte, hun ville forlove sig: »Har han penge?« »Åh,« svarede datteren irriteret, »hvor mænd dog er ens. Det var nøjagtig det samme, han ville vide om dig!«
Til mine kommende svigerforældre vil jeg sige, at jeg af et ærligt hjerte skal bestræbe mig for at bibringe Ken nogle af de gode manerer, som han ikke fik bragt med hjemmefra! Og derudover skal jeg forsøge - i egen interesse - at få tingene til at glide så godt som muligt. Skal vi alle hæve vore glas og hilse på min forlovede - den heldige rad!
Brugernes vurdering
4,1
(
40
stemmer)
Siden er blevet set 18.026 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.