Lidt humør ved festen
Melodi: Så går vi rundt om en enebærbusk. . .
Nu skal vi synge, så /: pas I nu på :/
for lidt motion vi da også skal få,
sådan en dejlig aften.
Melodi: Valsen fra den glade enke...
Arm i arm vi vugger nu i valsetakt,
armen bli'r om naboens ryg nu også lagt.
Sådan kan vi gynge, hele natten lang,
til en lille skål, vi dog nu føler trang.
Melodi: Den glade vandrer. . .
Men benene, ja hvad med dem,
dem bruger du jo ej,
flet ben med naboen (den var slem)
det går da som en leg.
Falderi, faldera, falderi
falde ha ha ha ha ha ha
falderi faldera,
det går da som en leg.
Melodi: Vi sejle op ad åen. . .
Vi sejle op ad åen, sejle nedad igen
det var velnok en dejlig sang,
den må vi ha' endnu en gang,
ja, vi sejle op ad åen,
sejle ned ad igen,
bare frem og tilbage, hæng i, min gamle ven.
Melodi: Hjemmebrænderiet (det syder af fusel)...
Mon ikke vi sku' præsentere os her,
for vi er jo kommet fra fjern og fra nær.
Først hilser de tørstige rundt i en ring,
for nu skal vi da rigtig ha' ganen i sving.
Så hilser de unge, de gamle, de grå,
så hilser de trinde en gang på de små,
vi hilser på den som af vinen er »sær«
og på den, som er kommet på vaklende tæer.
Og så er der een med en opstoppertud,
og een der er mødt i sit dyreste skrud,
og een der måske sidenhen bli'r på kant
med en dejlig og lyserød, sød elefant.
Om tungen slår klik, vise de næste ord
for ham fisker Fritz fanger fisk fra en fjord,
så skal siges stop-sammen skylles så SKÅL,
det vi klared' da nemt, og det var vores mål.
Brugernes vurdering
5,0
(
6
stemmer)
Siden er blevet set 10.789 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.