Missekatten

Jeg sidder meget tit alene på min lille kvist:
og tænker ofte på, at livet det ku' være trist,
jeg tror, jeg ville føle mig så ensom og forladt,
hvis ikke jeg til daglig har min lille missekat.

Jeg kalder den for Klavs, for ved I hvad, det er så sødt,
det minder mig om navnet, på en fyr som jeg har mødt,
men skønt han nu har glemt mig, var jeg dog hans lille skat -
jeg tror nu ikke han har glemt min lille missekat.

At være ren og proper, det er noget man står sig ved,
og derfor har jeg vænnet lille Klavs til renlighed,
hver eneste lørdag aften, lige før vi si'r godnat,
så skurer og så skrubber jeg min lille missekat.

Når den så er vasket, bli'r den børstet - det' da klart,
så binder jeg en sløjfe i dens hår, det er så smart,
så får den lidt parfume, bare et ganske lille skvat,
så kan I tro den dufter godt min lille missekat.

Min gasmand er charmeret i mig, han kalder mig for snut,
han kæler for min lille Klaus, og så er jeg kaput,
imens han læser af, hvad jeg har brugt af kilowatt,
så ta'r han ganske nænsomt på min lille missekat.

En dag var jeg i skoven, og min mis var også med,
og efter nogen søgen fandt vi så et dejligt sted,
en herre kom og satte sig oven i en paddehat,
der sad han så og stirred' på min lille missekat

Min søde lille missekat er snart blevet no'en år,
og tænk, her på det sidste er den begyndt at tabe hår,
så stryger jeg den blidt og trøster den og siger at,
det nu er så moderne for en sådan lille skat.

Tekst: Robert Arnold
Musik: Frank Leon
Sunget af Anni Svensson m.fl.