(Frokost i sommerpensionen) Komp.: Henrik BIichmann Forf.: Jens Louis Petersen
Mod flæskekammens top
et plovspor fører op
imellem bønner, ærter og tomater,
og rejeskålens favn
er alle længslers havn
- og to sekunder senere: et krater.
Blandt lune bøffers duft,
som røver al fornuft,
står blanke gafler stejlt imod hinanden.
Og hedt er kampens gny
om husets kolde sky,
som kysser pølsen, natteblidt, på panden.
En gul, kompakt gratin
blev torskens brudeseng
- til gengæld gør den ikke megen lykke.
Og sej og stivnet står
hachis'en (fra i går)
med fire grønne æg som brudesmykke.
Men under hede ord,
som dagen ikke tror,
går stærke mænd til kamp om karbonaden.
Mens 14 gaflers stål
begærligt stanger ål,
og rognen tværes ud i remouladen.
Et lille, stille suk:
filet'en var så smuk!
Men husets gæster åd, som de var vilde.
Fra værtens øjne randt
en tåre og forsvandt .. ,
den perled i den sidste stump persille.
Og alting faldt til ro.
I pension "Lykkens Bo"
sad milde, mætte mænd med føden bjærget.
Og gæsterne forsvandt.
Men værten bare fandt
en knækket asie, hvor de havde hærget.
Fra radiokabaretten "Sommer og sol over Fladbølle Strand", 1950.
En tæt parodi på visen "Langs bakkekammens top", der på den tid og takket være diseusen Lulu Zieglers inderlige fortolkning var næsten lige så populær som sommerpensionernes kolde borde.