Mor og Far

Her står jeg så.. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, udover at jeg er skide nervøs. Jeg hader at stå og tale foran så mange mennesker og det er mig som er centrum, men det bliver jeg jo nærmest nød til! Først og fremmest en stor tak til mor og far som gad at holde denne fest for mig, det er jeg rigtigt glad for.

Mor: Du har altid været der, når jeg havde mest brug for det. Selvom jeg ikke altid har taget i mod din hjælp på den rigtige måde, skal du vide det betyder meget for mig, du hjælper mig som du gør, og du altid lytter hvis jeg har brug for det. Du er der altid, når det handler om drenge, skolen, veninder. Det kan ikke ha' været nemt at være min mor i 14 år, snart 15. Men jeg er taknemlig for at du har båret over med mig, og taget mig som jeg var. De ting vi to har lavet sammen, vil jeg aldrig glemme. F.eks da vi var i Italien, og vi fik taget billeder af ham fotografen som slet ikke kunne lade os være. Alle de gange vi har været oppe og slås for sjov hjemme i sofaen så far har fået et flip af os. Jamen bare alt vi to har lavet sammen, alle de gange du har været her for mig! Jeg kan slet ikke takke dig nok. Du skal vide jeg elsker dig overalt på hele denne hvide jord, og du er den bedste mor man kan ønske sig, selvom jeg nogen gange viser det modsatte!

Far: Først og fremmest vil jeg takke dig for at du altid har taget dig af mig! Du har sku altid været den rigtige far, du er den eneste jeg nogensinde har betragtet som en far. Den eneste der altid har kunne få et smil på min læbe, selvom jeg var skide sur. Far? Du har de sygeste humor, og den måde du snakker på! Altid når man spørg dig om må man noget, siger du altid nej. Men selvom man gør det alligevel, er du altid ligeglad. Du har lært mig en masse ting, fået mig til at forstå at et nej, er et nej. Jeg er glad for at du blev min far, det har virkelig stor betyndning for mig! Jeg har nydt de 14 år, snart 15 med dig. Og her for en måned siden da farmor holdte fødselsdag, sad vi og snakkede.. Du var vist lidt halvfuld. Men jeg sad og tænkte over jeg aldrig havde sagt til at jeg elskede dig, jeg sagde det til dig, og du så helt overrasket ud i hovedet, som om det var unormalt at elske sin far. Men så aftalte vi at jeg skulle fortælle dig hver mandag og onsdag at jeg elskede d ig, fordi det ville gøre din dag lidt mindre stresset. Men selvom det ikke rigtig er lykkes at fortælle dig hver mandag og onsdag at jeg elsker dig, skal du vide jeg elsker dig. Og ikke kun mandag og onsdag, men hver evige eneste dag, det har jeg altid gjort og vil altid gøre det. Du er den bedste far i verden!

Tobias: Selvom du altid har været en lille lort, skal du vide du er den bedste lillebror i hele verden. Vi kan sku altid få en såkaldt 'flækker' ud af alt. Selv når vi bare sidder og stener en pizza uden mor og far, kan vi grine over de mindste ting. Jeg vil takke dig for alt vi to har været igennem, en masse skænderier, men også en masse gode minder. Som dengang i Italien, hvor vi ville lave vores eget program, så vi optog hver dag, og håbede det kom i fjernsynet til sidst, men da vi så, så filmen da vi kom hjem, blev du skide sur, fordi jeg en dag dernede, du havde ligget og sovet med bare numse, filmede jeg din bare hvide numse. Øj, hvor blev du sur! Alle de kildekampe vi har været igennem, vores træningsprogramer, vores bananleg med mors blå madras fra dagplejen, kan du huske det? Det var så skørt.. Alle de ferie vi har været på, ville aldrig ha' været det samme uden dig! Jeg ville ikke ha' været den samme uden dig! Tobias, du betyder alt for mig. Og du er den bedste lill ebror i hele verden, jeg elsker dig! Selvom du ikke tror på at jeg gør det, så gør jeg det. Helt ind til det inderste, og jeg vil altid være her for dig. Husk det!

Til alle gæsterne, vil jeg bare sige tusinde tak fordi i gad og komme idag, og gøre min konfirmation værd at huske.. Tak for alle gaverne, talerne og sangene.. De har virkelig sat sig, og det var nu ikke alle jeg kom igennem uden en tåre.. Min dejlige familie, tak for i altid har været her for mig når jeg har brug for det, især mormor, mostersanne og pernille. Mormor som altid har fortalt mig hvad der var forkert og hvad der var rigtigt. Moster som altid har givet mig lov til at flytte ind hos jer, når det gik lidt ned af bakke derhjemme. Pernille som altid har været som en søster for mig, du ved jeg elsker dig, tak for din støtte. Fætter emil, vi to har altid været som bror og søster, men nu er du som en bedste ven for mig. Du er der lige når man ringer, du er den bedste hjælp man kan få. Dig elsker jeg også ubeskriveligt højt! Uden jer, ved jeg ikke hvad jeg var blevet til! I skal vide jeg elsker jer alle sammen.

Camilla