Morder

Mord kan være et yndet grundlag for en selskabsleg.

Man sender en mand uden for døren efter at have aftalt med ham, at han skal være detektiv, når han kommer ind igen.
Resten aftales med alle deltagere som medvirker. Een udvælges til morder, en anden til offer - og et vist antal får tildelt roller som nogenlunde indviede, med pålæg om, hvad de skal kunne give besked om, når detektiven tager fat på opklaringen. Så slukkes lyset i huset, ikke blot i stuen, hvor man opholder sig, men på trappen op til førstesalen og i entreen - overalt. Bedst at slukke med hovedafbryderen.
Så udspilles mordet med skrig og tummel blandt gæsterne, løben ud og ind, sammenstød og fejltagelser og når lyset tændes, vil man som oltest se, at morderen er stukket af i forvirringen, nogenlunde skjult af mørket. Men nogle er måske stødt på ham eller en, de troede var ham. Der er altid sket et eller andet, man ikke kunde vide i forvejen. Men offeret ligger der - formodentlig.
Så tilkaldes detektiven. Og han skal så ved sine spørgsmål opklare, hvad der er gået for sig. Gæsterne, der har overværet mordet i mørket, skal svare sandt og korrekt med hensyn til, hvor de selv har opholdt sig, medens mordet foregik, og hvad de har oplevet i mørket, undtagen morderen selv hvis han er tilstede endnu. Han må selvfølgelig lyve sig fra det. Men de andre, må ikke søge at dække ham med deres udsagn.
Man kan også bruge den fremgangsmåde, at kun de aktivt medvirkende bortset fra detektiven kender sagens enkeltheder, og at gæsterne kun ved, bvad de hører og føler i mørket, samt hvad de ser, når lyset tændes igen.
Der kan skabes stor spænding, både under selve aktens udførelse og under detektivens forhørsarbejde.