Morfars fødselsdag

Mel.: Jeg har min hest, jeg har min lasso

Vor kære søde morfar vil holde fødselsdag,
mon vi skal være med i det lille glade lag?
Han er så rar, han bedst kan lide,
når vi ved bordet sidder stille,
så ka' han snakke højt med gæster,
som meget gerne med ham fester.

Vi på besøg hos morfar så mange gange var,
og når til narrestreger så rigtig lyst vi har,
så går han med på vore lege,
selv kan han finde på så meget,
men det er nu hans største dille
når han, os børnebørn kan drille.

Her er så godt at være, en dag her er så rar,
Hvis nu en rigtig »slåskamp« med morfar så vi ta'r.
Men hvis vi roder rundt i haven,
så morfar bliver no'et så gnaven,
så rask han kommer med sin rive,
det hele fint igen skal blive.

At ha' det rart med morfar, det får vi da så let:
- men den dag han er »stille«, så er han bare træt:
at pjanke han så ikke orker,
i stolen hellere han snorker,
måske han hel're ser en masse
af alting, i sin »flimrekasse«!

Vi sagtens snor vor morfar, blot vi har smilet på,
det mor vil ikke gi' os, kan vi hos morfar få.
en lille smule skal vi tigge,
hvis altså gerne vi vil slikke;
at han si'r nej, det altså hænder,
det ødelægger vore tænder.

Men ellers vores morfar er både god og rar,
når vi er kede af det, han tit os trøstet har.
Derfor det lige nu er sagen,
han et TIL LYKKE får på dagen.
Han bli'r nok glad, det vil vi håbe,
når vi hurra for ham vil råbe.