Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen. Musik: Birgitte Buur
Morgenens grålys bag kimmingens slør
står som en tøven i skyen,
sitrer mod natten mens stjernerne dør,
falmer til støv over byen.
Stumpe konturer i vinkler og brud
vokser fra huse og tage;
mørkner til skygger om stenvæksters skud,
golde som ubrugte dage.
Gud, du som kendte i natbyens egn
syner og strejfende løgne,
lys med dit korstegn bag rudernes hegn
freden for dagsangste øjne.
Nær har du været, mens mennesker jog
frem gennem væksttid og kriser,
kaldt os på marker, i havbrusets fog,
søgt os på stenbroens fliser.
Find os i dag mellem gadernes hær,
tal til de trætte og ene,
gå ved vor side i dagen og vær
blæsten i tankernes grene.
Dæmringen tøver mod luftdybets skål,
spændt som en hinde om sorgen,
brister og synker i solvifters bål
flammer af lys er vor morgen!
--