Logo

Morgensang

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: John Hørbye - Tekst: Hans Anker Jørgensen

Først brummer busserne de første ture,
så bibber ti, så tusind vækkeure.
Der vaskes gulv i bank og skolestue.
Nu bliver brødet bagt.
Nu hilser nattevagt
på morgenfrue.

Så står vi op og sætter kaffen over,
og rusker liv i dem, der stadig sover.
En vågner glad, en anden misfornøjet.
En hverdag er begyndt,
og der blir skændt og skyndt:
Kom nu i tøjet!

Nu myldrer byen som en myretue.
Forældre kører børn i vuggestue.
Betjente dirigerer morgenvrimlen.
Nu stiger støv og støj
og giftig skorstensrøg
igen mod himlen.

Og der er gang i alle arbejdspladser.
Der lyder sang fra børnehaveklasser.
Men se igen en stille ambulance med en,
hvis sind slog klik,
fordi hun aldrig fik
en ærlig chance.

En dranker tar en dram i morgendisen.
En langtidsledig venter på avisen.
Nu føler mange sig som små fortabte
reservedele i
et stort maskineri,
som Fanden skabte.

Men vi er ikke myrer og robotter
og ingen ødelæggers undersåtter.
Vi skabtes til at elske, le og græde,
med frihed, energi
og skaberfantasi
til fælles glæde.

Og du, min Gud, du vækker morgenrøde
og rusker liv i dem, der er som døde.
Mig har du rakt endnu en morgengave:
En dag så god som ny
præcis i denne by!
Tak skal du have!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (14 stemmer)
Siden er blevet set 10.386 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her