Mel.: Vi er ikke som de andre.
Når vi sidder her ved bordet,
er der ting vi tænker på,
det er årene, som er gået,
og de ting I fik op at stå.
REFRAIN:
Men, I er ikke som de andre,
I er noget for jer selv,
på livets sti, ja der har I vandret,
og vi ønsker jer fortsat held.
Se på YY, hvilken ynde,
hun er ikke kun til pynt,
hun har vist, at hun kan klare,
begge sider af livets mønt.
REF. Men, hun er ikke som de andre,
hun er noget for sig selv,
Kære YY, bliv ved at vandre,
få ku’ klare det halvt så pænt.
Se på XX, det helt utroligt,
sådan folk kan ændre sig,
han er blevet en alt’mulig mand,
som kan klare det hele selv.
REF. Men, han er ikke som de andre,
han er noget for sig selv,
XX du, også blev forandret.
vi må sige det var at held.
ET par børn, det har I fået,
og et hus ved skov og sø,
femogtyve år er gået,
har I klaret med flid og glans.
REF. Men, I er ikke som de andre,
I er noget for jer selv,
så vi vil håbe, at i vil skåle,
PA DERES LYKKE OG FORTSAT HELD.