Vi er på vej til Paven i Italien,
for det er jubelår i år,
og når man altid går og er en salig én,
så er det dér det foregår.
Vi kikker indenfor i Vertikanet,
og vi vil gerne kysse Pavens tå.
Og bli´r det ikke mig, bli´r det en anden én,
Det er man altid sikker på.
Men for at komme ned til jubilarerne,
så må vi bruge vort talent.
Så vi må gå og synge lidt i gårdene,
og vores sang er vidt bekendt.
Vi gir den gas med bassen og sopranen,
og ta´r de skillinger som vi kan få.
For bli´r det ikke mig, bli´r det en anden én,
Det er man altid sikker på.
Hver aften i Paris på boulevarden,
der går så mange søde piger.
Vi traf en lille mand som var på farten,
og lånte ham vor sidste tier.
Så var det altså ham, som skød fasanen.
Vi stod og tænkte, da vi så ham gå:
At bli´r det ikke ham, bli´r det en anden én,
Det er man altid sikker på.
Louise skænkede vi kærligheden
nu går hun rundt og er med barn.
Vi blev kaldt ind i retten her forleden,
for de ku´ ikke finde fa´ren.
Nu skal hun udpege kapellanen,
det bli´r lidt svært kan I jo nok forstå.
Og bli´r det ikke mig, bli´r det en anden én,
Det er man altid sikker på.
Vi har en ven, og han er Maharaja,
med stort palads og tilbehør,
og gift med syvogfyrre lammesteger,
så han har altid nok at gøre.
De kæler alle sammen for sultanen,
og når de ser ham, tænker de som så:
At bli´r det ikke mig, bli´r det en anden én,
Det er man altid sikker på.
Men vi må helre se at komme videre
hvis vi skal nå til Rom i dag.
Så vi kan ikke blive véd at kvidre,
Og det er bedst vi damper af.
Nu kan I klappe løs som bare Fanden,
og et dacapo-nummer skal I få.
Men det bli´r ikke os, det bli´r en anden én,
Det er man altid sikker på.