(Polens Frihedssang). Musik: Albert Harris. Dansk Tekst: John D. Jensen.
Warszawa, du Skønne, du Kære,
hvornaar vil du smile igen?
Vi kæmpede for dig med Ære,
men tung var den Sorg, vi fik bære.
De drev os fra Byen, vi elsked',
og Tiden saa langsomt skred hen.
Men stadig den lød med en Glød i vort Blod,
den evige Sang om Warszawa,
og tegnet med Ildskrift i Hjerterne stod:
- Vi mødes igen i Warszawa.
Du blev til en By i Ruiner,
Warszawa, du bløder endnu.
Det Billed' vel Hjerterne piner,
men Gensynet dog vi velsigner.
Staa op fra dit Baal som Fugl Fønix,
min By, som nu ligger i Grus .
Ja, Festblus bli'r tændt i hvert eneste Hus,
naar atter du smiler, Warszawa,
saa klinger din Sang i et j ublende Brus,
mit genvundne, skønne Warszawa.