Til den gamle

mel: Jeg en gård mig bygge vil.

Venner her i lystigt lag,
samlet er til fødselsdag.
Festen - vil vi ikke miste,
selv om den bli´r af de triste.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Rygtet går på alfarvej,
der er ingen krudt i dig.
Du kan ikke bøje armen,
du kan dårlig holde varmen.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Du er nu en gammel knark,
og sku´ faktisk ha´ et spark.
Du kan ikke drikke bajer,
ikke flere end du plejer.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Du er kun en sølle e´n,
snart er væk din sidste tand.
Kinden rynkes, håret falder,
aldrig laver du rabalder.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Du bli´r snart et vrantent liv,
tænker kun på tidsfordriv.
I en gyngestol du ender,
rokker med de løse tænder.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Det er sket med alt det gas,
pas du blot dit pilleglas.
Du kan ingen mænd gafle,
du kan ikke mere rafle.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Hår er faldet styk for styk,
du må ha´ en dyr paryk.
Glat hud - det er bare minder,
rynket bliver dine kinder.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Borte er den gamle stil,
ikke mere sex-appeal.
Gigten vil dig også plage,
mange ting må du forsage.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

I et kort tilbageblik,
mindes vi, hvad ej hun fik.
Hver gang - Erik - ønsker "LOVE",
vil du meget hellere sove.
Det er ikke mere vår,
når man først er 50 år.

Det er slemt, hvad skrevet står,
det bli´r værre år for år.
For du er en gammel NISSE,
for hver bajer, skal du tisse.
Det bli´r kun en lille tår,
hver gang du på potten går.

Det er ikke lamperøg,
selvom du kan tåle en spøg.
Når du bare smør kan tygge,
vil vi ønske dig TILLYKKE.
Vi har alle hende kær
skønt hun 50 rundet er !!!

Fra Karina Christensen