Mel.: Wittenberg 1541
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse - 505
1
Til dig alene, Herre Krist,
står alt mit håb på jorden,
jeg ved, du er min trøster vist,
du er min frelser vorden;
fra verdens første tid ej kom
et menneske på jord så from,
der i min nød kan hjælpe mig;
o, kun på dig
mit hjerte tør fortrøste sig!
2
Min synd er stor og ganske svar,
deraf er sorger mine,
o Herre, gør fra den mig klar
alt for din død og pine,
og sig det til din Fader god,
at du mig frelste med dit blod,
så bliver jeg af synden løst;
vær du min trøst,
giv det, du loved med din røst!
3
Giv mig af din barmhjertighed
en kristen tro til ende,
at jeg dit samfunds søde fred
ret inderlig må kende
og over alting elske dig,
min næste ligervis som mig!
Stat du mig bi, når jeg far' hen,
din hjælp mig send,
og Djævlens list så fra mig vend!
4
Gud Fader evig lovet vær,
som os alt godt mon give,
og Jesus Krist, vor broder kær,
for han hos os vil blive,
og ligeså den Helligånd,
som er vor trøst og hjælper sand,
så Gud vi tjene her med fred,
til dag går ned,
og hisset i al evighed.
Conrad Hubert før 1540. Hans Thomissøn 1569.
Bearbejdet 1798. Fr. Hammerich 1850.