Til konfirmanden 2

Melodi: Moar, jeg ska'. . .

Når i dag vi samlet er til denne fest,
er det konfirmanden, som er dagens hædersgæst.
Vi det næppe fatter - det er faktisk svært
tænke sig - at du i dag er konfirmer't!
Du har altid vær't en dejlig knægt,
men at være midtpunkt syn's du ikke er så skægt.
Sangen prøver vi at gøre kort,
så du ikke føler, det bli'r alt for hårdt.

Sådan er jo livet, barndomstiden går,
andre glæder, andre interesser du nu får.
Jo, vi har da mærket, du er blevet stor,
du er sjældent hjemme her hos far og mor.
Venner har du - cykler rundt i flok,
enkelte veninder har du sikkert også nok!
Så det hænder ofte du er»flad«,
men et job du har, for du er ikke lad.

Når du læser lektier, har du altid larm,
båndoptager'n spiller, så den bliver ganske varm.
Hvad kan man dog lære, mens man hører på?
Vi ej fatter bogens ord til dig kan nå!
Sluk for larmen, den er kolossal,
man kan tyd'ligt høre, hvem der er dit ideal,
man sig ej kan skaffe ørenlyd
for jo højere musik, des større fryd.

Alting får en ende - det er ganske vist
skoletid og barndomstiden slutter, det er trist.
Kære dreng, nu vil vi dig lykønske til,
at den store verden til dig smile vil. .
Smiler den til dig, så smil igen,
sådan vil du altid kunne finde dig en ven.
Nu tillykke og et højt hurra,
KONFIRMANDEN LEVE - siger MOR og FAR.