Valentinsdag

Valentinsdag, som fejres 14. februar, er kendt som "de elskendes helligdag". På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade, hjerte-småkager eller andre former for kærlige gaver.

Skikken med at fejre Sankt Valentins Dag er en hyldest til romantikken og kærligheden. For alle, der går og sværmer og drømmer om en bestemt person, er Valentinsdag lige det rigtige tidspunkt at gøre noget ved sagen. Hvis man altså tør. For det at erklære nogen sin kærlighed kan godt kræve overvindelse. Men så er der en særlig dag til det formål.

Valentinsdag eller Sankt Valentins Dag fejres især i England og USA. Det er ikke nogen dansk helligdag eller festdag. Men mange fejrer den alligevel. I løbet af 90'erne er den blevet mere populær, og mange er begyndt at tage skikken til sig. Datoen ligger fast: Det er altid 14. februar.

Navnet stammer fra en kristen præst og helgen ved navn Valentinus. Det fortælles i gamle myter, at han gjorde gode gerninger i Rom i det 3. århundrede. I alt skulle der have været mindst tre kristne helgener, som alle gjorde gode gerninger, led martyrdøden og hed Valentinus.

Her følger den nogenlunde sandfærdige historie om den Valentinus, de fleste nok forbinder med Valentinsdag.

Kærlighedens præst henrettet
Det var på den tid, da den grusomme kejser og hærfører Claudius den Anden var hersker i Romerriget. Den fromme Valentinus prøvede at omvende kejseren til kristendommen, men forgæves. Kejser Claudius ville hellere føre krig mod goterne og andre fjender end være from. Han skulle bruge mange soldater og forbød derfor soldaterne at gifte sig og ophævede deres forlovelser og ægteskaber.
Men den gode præst, Valentinus, kom de elskende par til undsætning. Derfor er de elskende pars dag opkaldt efter ham. I hemmelighed viede han de unge mænd, som Claudius ville sende i krig. Det blev kejser Claudius vred over. Som straf blev Valentinus henrettet 14. februar år 269. Kejseren selv døde få år efter af pest.

Valentin - symbol på kærlighed
Valentinus var altså en helt, som ofrede sit liv for at andre kunne leve et liv i kærlighed. Derfor dyrkes han i dag som et symbol på kærligheden. Mennesket har altid dyrket kærlighedens symboler. Venus, Afrodite og Freja var på samme måde symboler på kærlighed i gammel tid. Så derfor er det meget naturligt, at valentinsdag er blevet festligholdt af så mange mennesker i så mange år.

Skikkens historie i Rom
I det gamle Rom havde man den skik at skrive navnene på de unge, ugifte piger op på en seddel. De unge, ugifte mænd trak hver en seddel og dannede par med den pige, hvis navn var på sedlen. Senere ændrede de kristne præster den skik, som de syntes var for vovet.
I stedet for pigenavne begyndte man at skrive navne på helgener. Den helgen, som stod på seddelen, skulle være ens beskytter frem til Sankt Valentins Dag 14. februar det følgende år.

Fuglene gør det også
Mens den oprindelige skik altså blev afskaffet af præsterne i Rom, levede den videre i middelalderens England og Skotland. Der var det skik, at de unge ugifte fandt sig en partner ved lodtrækning aftenen inden 14. februar. Ellers skulle de danne par med den første person af modsat køn, de så på selve valentinsdag. De var så hinandens valentin.
Det betød, at forholdet mellem de to skulle være som mellem ridderen og hans dame.
Ifølge gammel folketro dannede fuglene også par netop 14. februar. Det har flere engelske og franske poeter skrevet om i middelalderen. Hvad var så mere naturligt, end at unge mennesker også gjorde det?

Skikken i USA
Skikken udviklede sig efterhånden til det, vi kender i dag: Søde kærestebreve og gavegiveri. Senere blev skikken også meget udbredt i USA, hvor der gives gaver og sendes valentinskort i den helt store stil – selv blandt børn i skolerne. I løbet af 90'erne er valentinsdag kommet til Danmark – ikke mindst i kraft af reklamekampagner.

Valentinsdag = kærlighedens dag
Valentinsdag er først og fremmest en dag til ære for den spirende kærlighed og pardannelse mellem to mennesker, som hverken er gift eller forlovet. Det er også dagen, hvor man ved at give en gave, sender et valentinskort eller inviterer, viser ham eller hende, at man godt kan lide vedkommende. Det behøver ikke at være så velovervejet. Man kan bare sende sit valentinskort efter en pludselig indskydelse til en eller anden, man synes om.

Valentinskortet
Et valentinskort har typisk en romantisk ordlyd og et romantisk udseende – for eksempel et rødt hjerte – men det behøver ikke at være underskrevet. Hvis man er så heldig at være meget ombejlet, kan man altså risikere at få en masse forskellige gaver og kort uden at vide, hvem afsenderne er. Så er det, at man skal prøve at gætte ud fra håndskriften og andre tegn, hvem tilbederen, eller endnu bedre tilbederne, er.

Kærestepar og ægtefolk
Selv om man er gift eller forlovet, kan man godt fejre valentinsdag.
Man kan gøre dagen ekstra romantisk, spise og drikke noget godt, tage i byen, give gaver eller hvad man nu har lyst til. Valentinsdag er til for alle, der har lyst til at fejre den.