Hans Hartvig Seedorff/M.N.Clemmensen 1917
Vi har retten il at drømme, at vi lever,
når det lykkes os leve i en drøm.
Se, nu brast den danske drue,
bagved glasset lette bue
som vi løfted´imod solens brede strøm
Kun den lykkelige lever, mens han drømmer
Kun den glædesløse drømmer om at dø,
Har vi sat de sidste kærner
under høstens høje stjerner
da vil andre hænder sanke vore frø
Hvilket under, at vor kød og blod forvandles
at vi genopstår engang som saligt græs.
Vi skal slumre under kulde
springe frem igen af mulde
vorde aks påny i Danmarks gyldne hæs
En skal genopstå som rose, en som lilje
en skal finde sig som kløver i en lo.
En skal dufte for de døde
en skal genopstå som føde
og med velbehag forsvinde i en ko
Men i hvad der end skal hænde, mine venner
vil jeg bede som det forsyn som er mit.:
Lad mig spire i en ager
- nok så lille, nok så mager
blot jeg egenopstår engang som akvavit
Hiilsen Vinkelhuses Sangklub..