I dag er det 14 april
● Når ulykken rigmanden til knæene, når den fattig- mand til
halsen.
Se mere...
● 14. april er dag 104 i året i den gregorianske kalender
(dag 105 i skudår). Der er 261 dage tilbage af året.
● Tiburtius dag. Dagen er opkaldt efter den hellige
Tiburtius, der blev omvendt til kristendommen, da han i et syn så sin bror
Valerius blive kronet af en engel. Begge brødre led martyrdøden ved halshugning
midt i det 3. årh., og blev gravlagt af Valerious' hustru Cecilia.
Historie
1471 - Under Rosekrigene i England besejrer huset Yorks
styrker de hidtil magtfulde Lancasters styrker, og Edvard 4. genindsættes som
konge.
1784 - Den 16-årige kronprins Frederik (senere Frederik 6.)
gennemfører statskuppet 14. april 1784. Herunder sættes Johann Friedrich
Struensees banemænd, Ove Høegh-Guldberg, arveprins Frederik og enkedronning
Juliane Maria uden for politisk indflydelse.
1828 - Noah Webster, en amerikanske leksikograf, udsender An
American Dictionary of the English Language.
1849 - I Budapest erklærer Landdagen Ungarn for en
selvstændig republik, og Lajos Kossuth udråbes som præsident.
1865 - USA's præsident Abraham Lincoln bliver skudt i Ford's
Theater i Washington D.C. og dør dagen efter.
1868 - De to fremsynede forretningsfolk Emil Vett og Theodor
Wessel åbner en forretning i Vestergade i Århus, der med tiden bliver til
stormagasinet Magasin du Nord.
1894 - Den første levende film vises i New York.
1900 - I Paris stiftes Union Cycliste Internationale (UCI)
med tilslutning fra 96 nationale cykelorganisationer.
1904 - Den første rullende trappe demonstreres på Verdensudstillingen
i Paris.
1912 - I Nordatlanten støder det synkefri passagerskib Titanic
kort før midnat mod et isbjerg 600 km sydøst for Newfoundland.
1927 - Den første Volvo-bil præsenteres i Göteborg.
1929 - Det første Monaco Grand prix billøb afholdes, og der
køres 76 omgange i byens snævre gader.
1931 - Kong Alfons 13. af Spanien abdicerer, og landet
omdannes til en republik. Kongedømmet genetableres i 1975, hvor Alfonsos
sønnesøn Juan Carlos bliver Spaniens næste konge.
1945 - I Tokyo bombes det kejserlige palads af amerikanske
fly.
1966 - I Polen meddeler landets kommunistiske styre, at pave
Paul 6.s tilstedeværelse er uønsket under højtideligholdelsen af den polske
kirkes 1000 års jubilæum.
1974 - Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Tine
Schmedes bortvises, da hun ammer sit barn under et møde i
Borgerrepræsentationen.
1986 - I Gopalganj-distriktet i Bangladesh falder der under
et haglvejr hagl på op til eet kilogram. Det er de største hagl, man har kendskab
til. Haglvejret koster 92 mennesker livet.
1987 - Tyrkiet indleverer ansøgning om optagelse i EF.
1988 - Sovjetunionen, Afghanistan, USA og Pakistan
underskriver en aftale om, at de sovjetiske styrker i Afghanistan skal trækkes
ud af landet. Et år efter underskrivelsen, den 15. februar 1989, forlader den
sidste sovjetiske soldat Afghanistan.
2000 - Lars Ulrich fra Metallica indgiver anmeldelse mod Napster
og giver dermed startskuddet til bevægelsen mod fildelingsprogrammer.
2001 - Tre deltagere i reality-tv-programmet Big Brother på TvDanmark
begår om natten "mytteri" mod programmet og forlader det hus, hvor de
var indespærret, overvåget af 126 kameraer.
2003 - I Irak rykker amerikanske og britiske tropper under
spredt modstand ind i Saddam Husseins fødeby og tidligere magtbase Tikrit,
hvorefter alle Iraks større byer er nu under den USA-ledede alliances
"kontrol".
2011 - Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary's tvillinger
døbes.
Den 14. april 1966 hærgede en voldsom snestorm hele landet.
Faktisk er det den snestorm i Danmark, der har ramt landet senest på vintersæsonen.
Se video
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/guld-fra-arkivet-da-snestormen-rasede-over-landet-d-14-april-1966#!/