Logo

Magnet nisser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

De små nisser er gode til at holde på tingene. De har magneter i ryggen og sidder godt fast på køleskabsdøren, når gavelister og juleopskrifter skal være lige ved hånden.

Nissepige og dreng

Størrelse: Ca. 14,5 cm.

Materialer: Trylledej (se opskriften nederst), sorte plastperler, hobbylakfarver, akvarelfarve, clips, lidt børstehår (ikke plastic), tandstikkere, limpistol eller sekundlim. 1 kraftig rund og flad magnet til hver nisse.

Fremgangsmåde: Tril en kugle til hoved, tryk den let flad, prik huller til øjne med tandstikkere, isæt sorte plastperleøjne.

Tril en lille bitte kugle til næse.

Form en dejkugle let oval til krop, læg lidt mere dej på maven til fyld, glat efter, brug lidt vand til at jævne med.

Rul dejpølser. der skæres i passende stykker til arme og ben, skær pølserne skråt af mod kroppen.

Tril små kugler til vanter, der sættes på armstykkerne, brug stykker af tandstikkere til at forbinde delene med, samt, vand til at »lime« med.

En lille bitte kugle sættes på som tommelfinger på vanten.

Det nederste stykke af benene formes og bøjes let ud til støvler.

Sæt hovedet på kroppen med en stump tandstikker.

Pres trylledej ud til hår med en hvidløgspresser og læg det på.

Sæt en lille klump dej på toppen af hovedet til fyld under huen.

Af udrullet dej udskæres et trekantet stykke til hue, fold stykket om til hue, stik clips ned i toppen til ophæng.

Kjolestykket udskæres af udrullet dej, og en ca. 1 cm bred strimmel udskæres, foldes og trykkes fast på bagsiden af kjolekanten til flæse.

Nissedrengen får et ca. 1,5 cm højt stykke lagt på over maven.

En smal strimmel lægges på til bælte, en lille tynd dejpølse rulles sammen til spænde og »limes« på med vand.

Arme og ben bøjes i de ønskede stillinger.

Kurvenisse

Størrelse: Ca. 9,5 cm.

Artikel billede

Fremgangsmåde: Tryk en kugle oval og læg den på langs som fyld under kurven.

Af udrullet dej udskæres 1 cm brede strimler.

Læg strimlerne over ovalen og flet dem sammen.

Skær til og bøj enderne ind.

Sno to tynde dejpølser sammen til hanke, tryk dem fast i siderne.

Placer et nissehoved midt i kurven, forbind med en tandstikker.

Form vanter og sæt dem fast i kanten.

Tips: De færdigbagte magnetnisser forsynes med kraftige magneter, som limes på bagsiden. Brug evt. to på hver.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 6.656 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her