Tekst: Elith Reumert. Musik: J.P.E. Hartmann
Børn og voksne i kærlig krans
rundt om træet vandre,
alt under lysenes festlige glans
hånd i en hånd med hverandre.
Åh om vi kunne drage enhver
som er forladt og ene,
ind under lysenes rigdom her
under de grønklædte grene.
Bare vi kunne med barnetro
fylde de hjerter som græde,
så at de følte barnefro
julens velsignede glæde
julens velsignede glæde
julens velsignede glæde