Bal
Bruges ofte med samme betydning som party, gilde, høstgilde/høstbal (høstfest), men måske med den forskel at høstgildet er for de der har haft noget med selve høsten at gøre. Høstbal og høstfest er mere eller mindre årstidens betegnelse og kan derfor også findes i storbyen på linie med en forårsfest.
Store baller og dans har gennem tiderne været de unges muligheder for at finde hinanden og nærme sig hinanden i dansens 'berøringsmuligheder'.
Med dagens mere frigjorte liv, er dansen ikke mere så betydningsfuld som berøringsfaktor og moderne danse kan i dag være helt uden berøring overhovedet.
Større eller mindre baller finder stadig sted (meget forenklet) i de små landsbyer, mens storbyernes ungdom (og de der hænger ved) mødes til årlige festivaller hvor betydningen af at danse til musikken er ændret til at lytte til musikken.