Komponist Svend-Aage Petersen
Tekst Svend-Aage Petersen
Lille Maren hun var from og køn
hun bad hver aften sin aftenbøn
hun bad specielt for bedstemor,
for onkel Hans og for far og mor.
En aften slutter hun med disse ord:
"Farvel og tak, kære bedstemor"
Og endnu før det var blevet dag
var Bedste død af et hjerteslag.
Efter en tid lød de ord igen:
"Åh onkel, du var min bedste ven,
farvel og tak for hvad du mig gav,
fra jeg blev født og til denne dag."
Og far og mor de går rent i chock,
for Onkel døde skam rigtigt nok.
"Hun må være synsk, siden hun kan se,
og varsle død førend det skal ske."
Og så en dag, da bli´r far´en bleg:
"Men kære Maren si´r du farvel til mig ?
Jeg sku´ da leve mange år endnu,
det kan du ikke mene kære du."
Han ligger vågen den ganske nat
og næste dag han husker at,
han ser sig godt og grundigt for
hvorend han går og hvor han står.
Han kommer træt og udslidt hjem
og lægger glad sig i sin seng.
Nu må forbandelsen være brudt,
med Marens syner er det nu slut.
Han spø´r så mutter, hvordan dagen gik,
hun si´r: "Jo du kan tro jeg fik
et chock i morges, udenfor vor´ dør
lå mælkemanden død som aldrig før.
Moralen er, at mælk er ikke sundt
hvis man skal slæbe på det året rundt
og særligt, hvis man ikke vogter sig
for morgenfriske fruer på sin vej.