Komponist Svend-Aage Petersen - Tekst Svend-Aage Petersen
Når Brian og Orla ska´ ha´ sig lidt sjov,
så går de måske - en tur i en skov
og sparker til stene og pisker på blade,
for den slags ka´ gør´ et par knægte så glade,
og ser de en tue med myrer så ka´
de drille de stakler den halve dag.
Og sådan en dag da de sjokked´ afsted,
de stavrede rundt uden mål eller med,
da så de en brønd, der var lukket af tørke,
de kiggede ned i dens bælg sorte mørke
og tænkte, "Hvor dyb mon nu brønden den var "?
Ja, drengene vidste hvordan man fik svar.
De kasted´ en sten og de ventede længe,
men ikke en lyd nåede op til vor´ drenge,
så fandt de et bildæk, se det var et bytte
og så var det bare at vente - og lytte,
de stod der og vented´ og talte til syv,
men ikke en lyd ! Man sku´ tro det var lyv.
Men pludselig så springer der ude fra skoven
en gedebuk, fnysende arrig og hoven,
den springer imod dem så hurtigt som lynet
og drengene stivnede ganske ved synet,
men bump ! den sprang - og i brønden den faldt.
Og drengene tænkte: "Hva´ fa´en er der galt"?
En bondemand kommer nu pludselig forbi
og spørger om ikke de mon kunne si´
om de havde set en ged der ka´ stange.
"Jo, det ka´ De tro og vi prøved´ at fange
din ged, men den sprang i brønden ba-dut,
som om den ud af kanonen blev skudt".
Men landmanden kløede sig lidt i sin top:
"Men kan det nu passe, med sådan et hop.
Det hænger ej sammen at den ku´ forsvinde,
jeg mener, jeg husked´ forsvarligt at binde,
så hvordan ka´ den sådan helt løbe væk,
jeg bandt den jo fast til et gammelt bil-dæk.