Melodi: Jules Sylvain Tekst: Viggo Barfoed
Østen for måne og vesten for sol
ligger et velbekendt rige.
Selvom man søger fra pol og til pol,
finder man aldrig dets lige.
Hvem er den styrende der,
spø'r man og svaret er her:
Det er den store, store, store, store kærlighed.
Der sidder Amor selv i al sin glans og herlighed.
Er man forelsket, går det let
med at erhverve borgerret.
Man skal ved grænsen bare underskrive en blanket,
hvori man sværger rigets første grundlov troskabsed,
nemlig den store, store, store, store kærlighed.
Jeg kender byer af talrige slags,
rundt om jo skæbnen mig fører.
Hvert år i maj li'som hvisker det: Max,
nu er det tid, at du kører
hjem til det smilende sund.
Spø'r mig om, af hvad grund:
Det er den store, store, store, store kærlighed,
den har fra Malarstaden trukket lille Hansen ned.
Men når ens længsel er så stor,
er det lidt svært at finde ord.
Der er så meget, ikke mindst det danske kolde bord.
For når jeg ser en flæskesteg med svær og rigtig fed,
vågner den store, store, store, store kærlighed.
Sunget af Max Hansen i operetten 'Den skønne Galathea' , Bellevue Teatret 1938.