Gesandtskabsleg
Selskabet må deles i to hold. Hvert hold vælger en bestemt ting, som skal gættes. Derefter udvælges en gesandt for hvert hold; han er egentlig holdets ordfører - ikke andet. Når man er nået så vidt, forenes holdene igen i samme stue. Legen kan begynde. Det hold, der lørst skal gætte, spørger nu gennem sin gesandt; - og gennem svarene »Ja« eller »Nej« skal gesandten i samarbejde med hele holdet, finde frem til gådens løsning. I de fleste tilfælde vil det første spørgsmål, hvormed man søger at indkredse emnet, være: »Hører det til dyreriget?« (Svar.) »...til planteriget?« - (Svar.) »...eller til mineralriget?« - (Svar.)
Lad os, for at tage et meget let eksempel, sige, at den genstand, der tænkes på, hører til dyreriget; så får spørgeren altså svaret »Ja« på sit første spørgsmål og kommer ikke til at stille de to næste. Han fortsætter så med f.eks. at spørge: »Er det et vildt dyr?« - »Nej.« »Et husdyr?« - »Ja.« - »Et almindeligt forekommende husdyr?« - »Ja.« » - » Findes der mange af dem her i byen?« »Ja.« - »Findes det her i huset? « - »Ja.« - Men hvis spørgsmålet: »Findes der mange af dem her i huset«, kan svaret godt tænkes at blive »Nej« - efterfulgt af nye Spørgsmål, som leder længere bort: »Har De set maoge af den slags dyr på gaden i dag?« »Ja.« - »Er det et trækdyr?« - »Nej,« o. s. v.).
Men vi er altså nået til, at det findes her i huset. »Er det her i stuen?« - »Ja.« »Ligger det og sover nu ?« »Ja.« - »Er det katten, der ligger og sover foran kaminen?« - »Ja.«
Det var, som sagt, et meget nemt, alt for nemt, eksempel. Sværere er det, når holdet har valgt at tænke på den midterste urtepotte i et bestemt vindue - hvad hører urtepotten til? Ikke til planteriget, da det er selve potten, det gælder gælder - ikke blomsten. Rent gaIt bliver det, når man væIger et så vanskeligt objekt som nøglehullet i døren - selve hullet. Her kan man ikke klare sig med begyndelsesspørgsmålene om planteriget, dyreriget eller mineralriget, men må starte efterforskningen med at få opklaret, om det er noget abstrakt eller noget konkret. Selve hullet er vel nærmest at betragte som noget abstrakt, men det er jo et nøglehul, der tænkes på, altså et hul af en ganske bestemt »Form« (med en særlig formet afgrænsning). Dette har givet mange skarpsindige mennesker stof til hidsige diskussioner - men spørgsmålet er anvendt og besvaret rigtigt, udfra de gældende Regler for legen.
Man kan spørge sig frem til alt på denne måde.
Når den søgte genstand (eller det søgte emne) er fundet, noteres point, og holdene bytter rolle. Mange kalder denne leg »Dyreriget, Planteriget eller Mineralriget« - og sætter altså dermed en grænse, der udelukker anvendelsen af det abstrakte. Og man lader kun en enkelt af selskabet, nemlig spørgeren, være uvidende om, hvad det er, der er tænkt på. GesandtskabsIegen er mere underhoIdende, dels på grund af muligheden for abstraktioner, dels på grund af, at den ene halvdel af selskabet kæmper mod den anden Halvdel. Og endelig giver det legen forøget liv, at spørgeren ikke står alene med sine problemer, men har hele sit holds tænkeevne at støtte sig til.
I den engelske Radio forekommer denne leg under betegnelsen »20 spørgsmål til professoren« - idet man indskrænker spørgerens rettigheder. Han må kun spørge tyve Gange; hvis han ikke har gættet rigtigt, når han når så vidt, er han færdig. Forfatteren Mogens Lind har lejlighedsvis fremført denne leg i dansk radio.
Brugernes vurdering
4,3
(
9
stemmer)
Siden er blevet set 17.098 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.