I dag er det 30 april
● Hvor mange børn man end har, har man ingen at undvære.
Se mere...
● 30. april er dag 120 i året i den gregorianske kalender
(dag 121 i skudår). Der er 245 dage tilbage af året.
● Skikken med at narre hinanden aprilsnar fandt tidligere
sted på denne måneds sidste dag og ikke som nu den 1. april.
● Om aftenen er det Valborgsaften – aftenen før Valborgmesse,
og der blev mange steder opstillet en majstang eller man pyntede byens majtræ
op til Valborgs aften og samledes der til "vågenat" for at undgå at
blive overlistet af de underjordiske, der var særlig aktive ved forårstide. I Sverige
er det denne aften, man har bål med hekse.
● Severus dag, italiensk biskop. Det fortælles, at han
omkring år 400 kalder en mand til live, så han kan hjælpe sin enke mod glubske
kreditorer.
Begivenheder
311 - Den romerske kejser Galerius udsteder det toleranceedikt,
som traditionelt regnes som afslutningen på kristenforfølgelserne i Romerriget.
1738 - Genopbygget efter brand, indvies Vor Frue Kirke i
København.
1789 - George Washington bliver den første amerikanske
præsident.
1803 - Frankrig sælger Louisiana til USA.
1803 - Guldsmed Niels Heidenreich tilstår, at han året før
stjal guldhornene fra Kongens Kunstkammer i København og omsmeltede dem.
1812 - Louisiana optages som den 18. stat i USA.
1824 - En forordning præciserer, at konfirmation er en
betingelse for at kunne blive viet og stå fadder.
1897 - Joseph John Thomson beretter i the Royal Institution
Friday Evening Discourse om eksistensen af elektronen. For første gang har man
fundet en partikel mindre end et atom.
1931 - Det borende X anholdes i København; han viser sig at
være en stilfærdig grønthandler.
1939 - Som den første amerikanske præsident optræder Franklin
D. Roosevelt på tv.
1945 - Adolf Hitler begår selvmord i førerbunkeren i Berlin,
efter kort tid i forvejen at have gennemført en simpel bryllupsceremoni med Eva
Braun, hans kæreste. Først testede han giften på sin elskede hund, Blondi.
1955 - Grundstof 101 døbes mendelevium.
1963 - Femernsundbroen åbnes for trafik.
1973 - I forbindelse med Watergate-skandalen træder de
centrale personer H.R. Haldeman og John Ehrlichman tilbage.
1975 - Vietnamkrigen afsluttes med Sydvietnams overgivelse
til FNL, Den Nationale Befrielsesfront, der får kontrol over Saigon.
1979 - The Jubilee Line i Londons metro åbner.
1980 - Nederlandenes dronning Juliana overdrager tronen til
sin datter Beatrix.
1985 - Første engelske, sorte biskop udpeget.
1986 - Politi trænger ind i Det Gyldne Tempel i Amritsar,
som var besat af ekstremister.
1988 - Den fransk-canadiske sanger Céline Dion vinder Eurovision
Song Contest i Dublin med sangen Ne partez pas sans mois.
1993 - Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af en
beruset tilskuer under et stævne i Hamburg.
1996 - Lars von Trier køber filmrettighederne til 94 Morten
Korch-romaner.