Melodi: Carl Nielsen 1917 - Tekst: Jeppe Aakjær 1905
Se dig ud en sommerdag,
når de bønder tromler:
Land æfor og by æbag,
lærkesang og humler,
byg i skred og bær i blost,
barneleg om frønnet post,
rugens dræ med duft af most
i drift om brede gårde!
Danmark er et lidet land,
strakt fra nord til sønder,
har dog brød til alle mand,
købstedfolk som bønder.
Rugen med det svulne knæ
vokser langt i bakkens læ;
humlekop og pæretræ
får sol mod hvide gavle.
Færgen med det brede bryst,
klædt i stål og plade,
pløjer vej fra kyst til kyst
over bælters flade.
Kobberspir og tag af tegl
ser sig selv i havets spejl;
langvejs ude hvide sejl
mod grønne øer bovner.
Toget stønner tungt af sted,
højt sig røgen løfter;
plagen står ved vangeled,
slår sig løs og snøfter.
Hyrden kobler sine kø'r;
aftensuk i siv og rør;
fra den åbne smede dør
går lange skumrings-gnister.
Slider byen, danske mand,
alt for stærkt din trøje,
tag et mål af Danmarks land
fra dets egne høje:
Synet - fjernt af banker lukt -
bliver frit mod bælt og bugt
- stemningsfyldt som hejreflugt
om kvæld, når sol går under.
Carl Nielsen var en stor beundrer af Jeppe Aakjær, der var en eminent skildrer af det danske land. Beundringen var gensidig, Aakjær betragtede Nielsen som sin vigtigste komponist. De er begge født i trange kår og har således en fælles baggrund for at skildre landetfra den folkelige side.