De bedste flyveforhold

En af de vidunderlige ting ved papirflyvere er, at de er hurtige at lave - og at man kan flyve med dem overalt. Indendørs kan de bruges som brevdue, hvis man skal sende en besked til en ven eller kollega, man kan genbruge et kedeligt notat på en sjov måde, eller blot fordrive tiden i et ledigt øjeblik. Og udendørs kan de under gunstige betingelser blive fanget af en opadstigende luftstrøm og svæve op mod himlen som en fugl eller lade sig bære af sted af vinden og tilbagelægge adskillige meter, inden de atter lander.

I det følgende vil vi give en række gode råd om, hvordan du selv kan være med til at få det bedste udbytte af legen med papir­flyvere.

Hjemme eller på kontoret

Lad ikke et rums størrelse forhindre dig i at lege med papirflyvere. Måler rummet blot tre meter på en led, er mulighederne for at flyve med papirflyvere til stede. Og selvom det kræver en loftshøjde på omkring tyve meter at sætte en ny verdensrekord, kan du også få mange gode oplevelser, hvis der er under tre meter til loftet. I stedet for at holde flyveren i luften i lang tid eller tilbagelægge store afstande, kommer udfordringen i stedet til at handle om præcision og udførelsen af små stuntnumre på den plads, der nu er til rådighed. Så i stedet for at anse vægge, borde og loft for at være forhindringer for dine udfoldelsesmuligheder, bør du betragte dem som udfordringer, der indgår i legen.

Der er mange muligheder i selv små rum, og de følgende tre forslag vil alle give dig mange gode oplevelser med papirflyvere:

* Sende papirflyvere frem og tilbage til en ven

* Lande flyveren på et bestemt mål

* Luftakrobatik (se Øvelser i luftakrobatik).

Leg med papirflyvere

En papirflyver kan kastes gennem luften som en bold, og for kasteren består udfordringen i at sende flyveren så præcist hen mod griberen, at han eller hun kan fange den - og samtidig gøre det så forsigtigt, at den hverken bliver mast eller bøjet. Når først du har lært at kaste flyveren med en vis præcision, kan du prøve at variere kaste teknikken. F.eks. kan du rette kastet en anelse ud til venstre for griberen, men samtidig vippe vingerne en smule mod højre, hvorved flyveren vil glide ind i en jævn kurve og krænge mod højre.

Hvis du er venstrehåndet, sigter du lidt ud til højre for griberen og vipper vingerne en smule mod venstre. Når først du har øvet dig lidt, vil du være i stand til at sende flyveren af sted i en lang, glidende halvcirkel.

Jo mere vingerne vippes, jo skarpere bliver kurven. Prøv at vippe vingerne endnu mere og se, hvordan kurven bliver skarpere - eller blot vippe dem en anelse, hvorved kurven retter sig mere ud. Når først du er blevet fortrolig med teknikken, vil du være i stand til at sende en flyver rundt om møbler eller hjørner.

En anden variation går ud på at sende flyveren en smule enten op- eller nedad. Prøv at sende flyveren let nedad med god fart. Hvis flyveren er velkonstrueret, vil den først begynde at flyve ned mod gulvet og derefter hæve sig op igen, så griberen kan fange den i luften. På samme måde kan du prøve at sende flyveren en anelse opad, hvorved den først vil stige og så på et tidspunkt tabe i fart og glide ned mod griberen. Og når du føler, at du mestrer denne teknik, kan du prøve at vippe vingerne en smule og se, hvordan flyveren enten vil dykke eller stige og sam­tidig bevæge sig i en blidt kurvet bane. Vil du prøve at sende flyveren ud på en mere stejl bane, kan du give den en smule mere højderor ved at bøje den bageste del af vingerne en anelse op.

Perfekte landinger

Denne øvelse kræver en anden form for præcision. Læg landingsbanen her fra bogen på gulvet et stykke væk fra dig og prøv at få en papirflyver til at lande på den. Øv dig i at få flyveren til at stoppe så tæt på den bageste kant af landingsbanen som muligt. Når det begynder at blive for let, kan du træde et par skridt længere tilbage. Prøv at forestille dig, at der sidder passagerer i flyveren og stræb efter at opnå så glidende en landing som muligt. Eller vend landingsbanen om og sigt efter målskiven. Kast flyveren ti gange og tæl dine points.

Du kan også bruge et møbel som landingsbane. F.eks. kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at en bordplade er et hangarskib (men jeg bliver sikkert heller aldrig rigtig voksen). Fornøjelsen bliver kun endnu større, når det lykkes at gennemføre en perfekt landing - eller mere skuffende, når flyveren blot glider hen over bordet og styrter i havet på den anden side (eller rammer helt ved siden af). Prøv denne form for præcisionslanding med forskellige modeller - selv har jeg altid foretrukket pileformede flyvere til denne aktivitet.

Når jeg øver mig i præcisionslanding, udvælger jeg mig som regel to forskellige mål (f.eks. et bord og landingsbanen) og placerer dem i hver sin ende af rummet. Så folder jeg to eller tre flyvere og kaster dem hen mod det ene mål, hvorefter jeg går hen og samler flyverne op og sender dem tilbage mod det andet mål. Måske kommer en bekendt eller et familiemedlem i det samme forbi, og pludselig er vi i fuld gang med en lille kastekonkurrence.

Udendørs flyvning

Jeg elsker at flyve med papirflyvere i det fri, hvor der hverken er vægge eller lofter til at komme i vejen. (Men bare vent til du finder ud af, hvor mange træer der findes her i verden, som elsker at fange papirflyvere med grenene! Så husk altid at tage ekstra flyvere eller mere papir med.) På vindstille dage kan du kaste flyvere frem og tilbage med en ven, sigte efter mål og lave forskellige små stunt­numre akkurat som indendørs. Men når du flyver i det fri, er der også en mulighed for at sende dine papirflyvere højt op mod himlen - og det kan selv det mest højloftede rum ikke konkurrere med. Ved mange lejligheder har jeg set en flyver stige højere og højere op mod himlen - og undertiden er det også sket, at den er forsvundet helt op i det blå.

Det er LUFTSTRØMME, som gør det muligt for en svæveflyver at glide gennem luf­ten. Rigtige svævefly har tilbagelagt stræknin­ger på langt over tusind kilometer ved hjælp af luftstrømme, og under hang-gliding har jeg ved hjælp af luftstrømme oplevet at stige til næsten en kilometers højde og svæve rundt i luften i over tre timer. Papirflyvere kan udnyt­te luftens strømninger efter akkurat de sam­me principper. Det handler blot om at finde ud af, hvor de opadgående luftstrømme fin­des - og så sende flyveren direkte ind i dem.

En velkonstrueret papirflyver daler ned gennem luften med omkring en meter i sekundet, men hvis luften stiger i samme tempo, vil flyveren holde sig i den samme højde over jorden. Og hvis løftet er større end omkring en meter i sekundet vil flyveren yderligere øge sin højde.

Det er ikke svært at finde steder, hvor luften stiger med helt op til mellem tre og seks meter i sekundet, og så vil en papirflyver virkelig kunne opnå en god højde.

Der er to hovedgrunde til, at luften stiger: opdriftsvinde og varmestrømninger (konvektionsvinde).

Opdriftsvind

Når luften rammer en telefonmast, smyger den sig blot uden om den, men når vinden derimod kolliderer med en stor bakke eller bygning, vil den blive presset op over forhin­dringen. Denne opadstigende luft foran bygnin­ger eller bakker kaldes OPDRIFTSVIND, og det er den form for luftstrømme, som kan udnyt­tes i forbindelse med flyvning med papirfly­vere. Det er vigtigt, at vinden rammer bygnin­gen eller bakken så frontalt som muligt, for ellers vil vinden blot blive presset ud mod en af siderne og ikke opad - og så kan du ikke få en flyver til at stige højt op mod himlen.

Hvor højt op i luften kan en papirflyver blive ført af en opdriftsvind? Som tommelfin­gerregel gælder, at hvis vinden er af moderat styrke, vil flyveren kunne stige dobbelt så højt op i luften som forhindringens højde. Så hvis bakken måler tre meter i højden, kan en papir­flyver nå op i en højde på omkring seks meter. Og er bakken 300 meter høj, kan en papir­flyver nå op i en højde på hele 600 meter!

Det kan være vanskeligt på forhånd at bereg­ne de opadstigende vinde omkring en bygning

Modsat vil en stor del af luften som regel blive presset rundt om en bygning i stedet for at stige op over den, så du må ikke forvente at kunne sende en flyver dobbelt så højt op i luften som den bygning, du står overfor. Men alligevel vil de opadstigende vinde foran en bygning kunne give en papirflyver et kraftigt løft. Prøv at stille dig op på vindsiden af en bygning - i en afstand fra facaden på omkring halvdelen af bygningens højde - og send så en papirflyver af sted. Du vil se, hvordan flyveren i bedste fald bliver båret af sted ind mod bygningen for derefter ofte at stige brat op langs facaden.

Du kan også prøve at sende en papirfly­ver af sted fra et vindue i en bygnings vind­side. Hvis alt går godt, vil flyveren blive grebet af de opadstigende luftstrømme og stige op over dig. Men ofte sker der bare det, at flyveren bliver sendt direkte tilbage mod muren, og derfor foretrækker jeg selv at flyve fra vinduer i en bygnings læside. Selvom man ikke får en mulighed for at udnytte de opadstigende vinde, vil flyveren kunne flyve meget langt og vil måske oven i købet også blive båret oppe af opadstigende varm luft i området.

Bakker er måske det allermest velegnede sted til flyvning med papirflyvere. Stil dig på toppen af en bakke og ret flyveren til, så den flyver i en ret linje gennem luften, hvorefter du ganske stille sender den af sted med vinden. Herefter vil du se, hvordan den svæver af sted foran dig og muligvis langsomt begynder at stige. På større bakker anbefales det at bruge en af modellerne Basic Square eller World Record Paper Airplane og kaste flyveren direkte op i luften for at få den godt væk fra bakken og helt op i de opadstigende luftstrømme.

Det er også sjovt at flyve med papirfly­vere i bjergrige områder, hvor luftstrømmene kan fortsætte flere hundrede meter op i luften. Det største problem består i at undgå, at flyveren flyver ind i forhindringer som f.eks. træer i nærheden af opsendelsesstedet. Prøv at bruge en pileformet flyver og send den af sted fra den side af bjergsiden, som vender direkte ud mod vinden. Hvis vinden er god og flyveren veljusteret, vil den kunne forsvinde langt op i luften og helt ud af syne. Du kan også prøve at eksperimentere med en Basic Square og kaste den let opad for herved at forhindre, at den flyver lige ind i bjergsiden. Og som det var tilfældet med bygninger, er det også sjovt at sende en papirflyver af sted på læsiden af bjerget. Flyveren vil ikke blive hævet højt op i luften, men under optimale forhold vil den flyve endog meget, meget langt.

Over asfalt dannes termiske opvinde

Konvektion eller varmestrømninger

Den anden form for opadstigende luftstrøm­me findes på steder, hvor varm luft stiger op fra overfladen. Solen opvarmer visse områder af jorden mere end andre, og som bekendt stiger varm luft op. Undertiden sker det i form af mindre luftbobler, og undertiden sker det i form af en mere koncentreret luftsøjle, der siden føres hen over landskabet af vinden.

På tørre, solrige steder er der mange varmestrømme, ogjo mørkere underlaget er,

jo varmere bliver det - og dermed bliver også de opadstigende luftstrømninger kraftigere. F.eks. er en asfalteret parkeringsplads et godt sted at finde konvektionsvinde, hvorimod kølige steder som søer, have og skove får luften til at synke i stedet for at stige.

Den bedste måde at udnytte disse OPADSTIGENDE LUFTSTRØMME på består i at stille sig op i den ende af området, hvor vinden blæser væk, for dermed vil de opadstigende luftstrømme passere direkte hen over dig. Brug en god Basic Square eller World Record Paper Airplane og ret den til, så den flyver i en stor cirkel på mellem 6-9 m i diameter. Kast flyveren så højt op i luften som muligt, men bliv ikke frustreret, hvis den ikke i hverken første eller andet forsøg stiger højt op mod himlen. Tæt ved jorden bevæger de varme luftstrømme sig ikke i velorganise­rede baner, og derfor kan de være meget svære at beregne.

Vær parat til at sende flyveren af sted i det øjeblik, vinden enten tager til eller skifter. Når en konvektionsvind udvikler sig, bliver al luften i nærheden af jordens overflade suget ind fra alle retninger for at mødes i midten, så hvis du lægger mærke til et pludseligt skift, er det som regel et tegn på, at luften er begyndt at stige op et sted i den retning, som vinden bevæger sig i. Kast flyveren af sted i den retning.

Indendørs flyvning i store lokaler

Selv er jeg vild med at flyve med papirflyvere indendørs, og måske hænger det sammen med, at det er på den slags steder, jeg har opnået mine allerbedste resultater. Gode betingelser finder man ofte i gymnastiksale, sportshaller og auditorier, hvor der er plads nok til eksperimenter og gode muligheder for at flyve langt. Prøv eventuelt at kontakte stedets pedel eller vagtmester og fortæl, hvad du kunne tænke dig at bruge hallen til - og er du heldig, får du lov til at bruge den, når lokalerne ikke er optaget til andre formål.

Men hvis du er ude på at øve dig for at sætte en ny verdensrekord, vil det være nødvendigt, at der er mindst femten meters fri højde op til loftet. Desværre er det dog sjældent, at disse krav kan imødekommes i en almindelig sportshal. I stedet må du prøve at se dig om efter andre velegnede indendørs­steder - undersøg eventuelt, om der i dit område findes en større sportshal eller et stort auditorium.

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil holde op med at lave små justeringer på mine flyvere, og store indendørslokaler er perfekte til at afprøve resultaterne. Udendørs gør pludselige vindstød det ofte vanskeligt at sammenligne flyve tider, men den noget mere stillestående luft indendørs gør det muligt i langt højere grad at sammenligne flyvetider og afgøre, om en given justering har haft den ønskede effekt.

Store indendørslokaler er også perfekte, hvis du får lyst til at arrangere en konkurrence (se konkurrencer).

--