Ritualer

Ritualer kan have både en individuel og en kollektiv status. De forbindes af mange med de officielle former for tro fx som de praktiseres i den danske folkekirke, men i virkeligheden optræder de i forbindelse med alle former for tro også den som normalt kaldes for overtro, foruden at de ikke behøver at være forbundet med religiøsitet overhovedet.

Ritualiseret adfærd
Som eksempel på individuelle ritualer kan man nævne bestemte former for adfærd i forbindelse med fx det at gå til eksamen, det at skulle til en jobsamtale eller generelt i forbindelse med vendepunkter eller statusændringer i tilværelsen - begivenheder, der har det til fælles, at de ligger ud over det daglige og velkendte. Angsten eller utrygheden i forbindelse med det ukendte bliver dermed erstattet af en bestemt måde at agere på i sådanne situationer. Man kunne også sige, at adfærden ritualiseres eller iscenesættes, og efterhånden som "dramaet" finder sin form, bliver det til en tradition.
At vide, hvordan man skal gebærde sig i en uvant situation eller i tiden inden, gør det nemmere at komme igennem den, ligegyldigt om det er et bryllup, en begravelse, en middag hjemme hos chefen, eller det er fordi man skal til eksamen. Dertil kommer, at hvis det anvendte ritual blot en enkelt gang har givet et godt resultat, kommer der næsten til at ligge en form for besværgelse eller magi i udførelsen af det. Også i denne funktion kan ritualet optræde i dagligdagen, fx er der mange mennesker, hvis adfærd om morgenen følger et bestemt ritual. Dette såkaldte morgenritual er vigtig af hensyn til resten af dagens forløb: Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt - og omvendt! Når magien kommer ind i ritualet, uanset om det er nok så hverdagsagtigt, udføres ritualet i en eller anden forstand for at påvirke fremtiden.
Hvis mere eller mindre individuelle ritualer bliver kollektive, kommer de til at høre til almindelig skik og brug, eller de bliver til en tradition. Et nyere eksempel herpå er suttetræerne (se: Andre mærkedage; Farvel til sutten), der er opstået nogle steder, fordi man har manglet et fælles ritual i forbindelse med sutteafvænning. Det er en skik, der er understøttet - endnu ikke af kommercielle kræfter - men derimod af personalet i daginstitutionerne, måske fordi det er nemmere, når børnene ikke bruger sut.

Etikette og omgangsformer
En særlig form for ritualiseret adfærd finder vi i forbindelse med måltiderne og med omgangsformerne, Den kan iagttages både til hverdag og til fest, men er mest udpræget i ikke dagligdags situationer; som foruden de festlige anledninger fx også kan være det at spise ude på restaurant Det er her begreberne etikette og manerer hører hjemme, Blandt andet indgår den mad, der spises, måden det gøres på, talerne og påklædningen i et netværk af tegn og symboler; der hører med til den iscenesættelse, som både værtsfolkene og gæsterne spiller deres roller i, Netop denne form for ritualiseret adfærd er i særlig grad udsat for påvirkninger fx fra skiftende moder; øget velstand, social tilhørsforhold, livsform og lignende faktorer
Se også: Vaner og Traditioner