Mel.: Fra Molboerne (det er ikke mine ben o.s. v.)
Har De hørt det sidste skrig fra Fanø ugeblad,
det søde lille blad, der hver lørdag gør os glad,
det har givet os en nyhed - een af første rang -
det er allerførste gang.
Det er ikke til at tro,
det er ikke til at tro.
Der er nogen, der vil bygge os en Fanøbro.
Den skal ligge li'sådan som den ved Lillebælt,
det har ugebladet meldt, men man ved det ikke helt -
den skal både være høj og bred og lang og smal -
det er lige, hvad den skal.
Det er ikke til at tro,
det er ikke til at tro,
den skal sikkert blive køn, den nye Fanøbro.
Se, den ene ende lægges på det faste land,
mens den anden ende man lade løbe ud i sand,
den skal enten gå til Nordby eller Sønderho -
de vil ha den begge to.
Det er ikke til at tro,
det er ikke til at tro.
Der skal sikkert blive vrøvl om denne Fanøbro.
Over broen kan man køre med det røde »lyn«,
man kan sidde ned fra Fyen, det bliver dog et dejligt syn -
der bli'r spisevogn fra Nordby og til Sønderho
med diner fra klokken to.
Det er ikke til at tro,
det er ikke til at tro,
men hvor bli'r det dejligt, når vi får den Fanøbro.
Men forinden sagen syltes ned og dør i ro,
lov så bare Sønderho, li'som Nordby, hver en bro -
da de dog alli'vel aldrig disse broer ser,
stik dem et par stykker hver.
Lad dem hare gå og tro,
lad dem hare gå og tro,
at de hver for sig kan vente sig en Fanøbro.
Herluf Jensen