Ingemann.
Danevang med grønne Bred
ved den blanke Vove l
I dit Skød er Kærlighed,
Fred i dine Skove.
Fuglen synger højt i Sky
over Kæmpehøje,
men i palen smiler bly
Vaarviolens øje.
Danevang! din Blomsterarm
Fædrene omslynged;
kærlig gløder Sønnens Barm,
hvor hans Vugge gynged.
I de danske Fædres Spor,
under Egeskygger,
der, hvor Troskabsfuglen bor,
Enigheden bygger.
Her er Sang og Harpeklang,
her er Fryd og Gammen!
Her vi slumre skal engang
broderligt tilsammen!
Her vi leve skal og dø
som de Fædre gæve!
Leve Konge, Ven og Mø!
gamle Danmark leve !