Curling

Curling er en vintersportsgren, der har sin rod i Skotland, men som i dag er meget udbredt specielt i det nordlige USA og Canada, hvor det er vinterens mest populære familiesport. I de senere år er spillet begyndt at brede sig i Europa, bl.a. i Danmark.
Curling er et spil, der på mange måder kan sammenlignes med græs-bowling med den forskel, at det her foregår på is-bane. To hold med fire spillere sender nogle runde sten ned ad en afmærket is-bane mod en skive, der er malet på isen og kaldes »huset«. Man scorer etpoint for hver sten, man får ind i huset, tættere til dets centrum eller »tee« end nogen sten fra modstanderne. Curling-sporten er i Danmark organiseret under Dansk Curling Forbund (DCF).

Spillepladsen. Isbanen er 43,93 m lang. De to målcirkler, påmalet i begge ender, er »huset«. De to huse er 34,58 m fra hinanden. Husene er almindeligvis markeret med en blå ydre ring, en hvid og en rød ring og et hvidt center.

Stenene er runde, maksimalt 91,44 cm i omkreds og maksimum 11,45 cm høje. De må ikke veje mere end 19,98 kg inklusive håndtag og bolte.
De er konkave både i top og bund. En bolt gennem centerhullet skrues ind i et særligt håndtag, der bruges når man sender stenen af sted.

Officials. Dommerne overvåger opmålinger, afgør tvivlsspørgsmål og har den endelige afgørelse.
Påklædning er almindeligvis uformel og handsker er frivilligt. Gummisåler på sko eller støvler er almindeligt. En mere letglidende sko bæres somme tider på den ene fod og der fabrikeres i dag specielle curling-sko. Søm eller hårde kanter i sålerne, som kan ødelægge isen, er ikke tilladt.

Konkurrencer. Mange nationale og internationale konkurrencer afvikles under jurisdiktion af the International Curling Federation og the Royal Caledonian Curling Club.

Deltagerne. To hold, kaldet rinks, konkurrerer imod hinanden for at nå den højeste score. Hver rink har fire medlemmer, nummer 1, nummer 2, nummer 3 og skip'en. (Nr. 3 er vice-skip).

Matcher. Hver match består af et vist antal heads (i almindelighed kaldet ender), almindeligvis 10 eller 12, somme tider flere, eller man spiller efter en tidsgrænse.
I tilfælde af uafgjort spiller man en ekstra end for at få en afgørelse. I Skandinavien spilles oftest 8 ender.

Procedure. De to skippere trækker lod eller afgør somme tider på anden vis, hvilket hold, der skal sende den første sten. Hvert medlem har to sten, som bliver spillet skiftevis imod den tilsvarende modstanders.

Et holds rækkefølge af spil bestemmes af skipperen og skal holdes gennem hele matchen. Vinderen af en end skal begynde i den næste, da det er en fordel at have den sidste sten.
En end anses for at være startet, når den første spiller er på startlinien og skip i sin position bag huset. Hver spiller skal aflevere sin sten fra startlinien (hacklinien) og ingen del af hans krop eller udstyr må overskride den såkaldte »hog score linie«, før stenen er sluppet. Når en sten er kastet, må medspillerne med en kost feje isen fra den nærmeste »hog score linie« til center-linien, som går på tværs gennem »huset«s centrum. Modstanderne må gerne feje bag center-linien bagved »Teet« (dannes af center-linien og en linie fra husets centrum til hacklinien). Fejningen dikteres af skip og skal altid være fra side til side. Ingen sten må erstattes af en anden, efter at en match er startet. Hvis en sten skulle brække, fortsætter spillet i den end med den største del af den spolerede sten - medmindre dommerne griber ind. En ny sten må bruges i resten af matchen.
En sten, som slutter på siden eller omvendt, flyttes fra isen. Hvis håndtaget går løst under afleveringen af stenen, må kastet tages om Enhver sten, som ikke når forbi »hog score linien«, fjernes medmindre den har stødt en anden sten i position.

Straffe.
1) Enhver rink, som ikke har fire spillere, er diskvalificeret. I tilfælde af sygdom eller ulykke under en match, må to af de tre tilbageværende spille hver 3 sten, idet skip'en stadig kun må spille to.
2) Hvis en sten spilles fra den forkerte halvdel af hacklinien bliver den taget væk fra isen. Højrehånds-spillere skal spille fra venstre halvdel. Venstrehånds-spillere fra højre halvdel.
3) Hvis en spiller spiller uden for sin tur, bliver hans sten stoppet og skal tages om.
4) Hvis en spiller kommer til at røre en glidende sten fra sit eget hold, bliver den flyttet væk fra isen.
Hvis en sten røres af et medlem fra det modsatte hold, bliver den placeret i en position, der afgøres af spillerens skip.

Scoring. Når alle sten er spillet er enden slut og scoren tages. Det vindende hold får et point for hver sten i »huset« nærmere dets center end modstandernes bedst-placerede sten. Der måles fra centrum til den nærmeste del af stenene.

Koste. Almindelige koste bruges almindeligvis i Skotland og andre steder i Europa. I USA og Canada er kostene gerne »heksekoste«, lavet af majsstængler, nylon, polypropylene eller hestehår. På instruktion fra sin skipper bruger hver spiller sin kost til at feje frost og fugt væk foran den skridende sten. Det hjælper til at føre stenen lige og hurtigere. Skipperen bruger også sin kost som signalmærke til sine holdkammerater fra sin position bag »huset«, når han skal markere, hvor han ønsker den næste sten placeret.