Søndagsstilhed mellem lyse birke,
morgenfred blandt vårens blomsterkor
Klang af klokker fra den gamle kirke,
jubelsang fra himlens fuglekor.
Hvilken morgen, hvilken morgen.
Å, så langt, så langt fra byens jag.
Vi vil glemme alle vores sorger,
ånde livet ind i fulde jag.
Mellem mørke, alvorsfulde graner,
suser evighedens salmesang.
Under lette skyers hvide faner.
prøver fuglens stolt sit vibgefang.
Hvilken morgen.....
Mælkebøtten løfter sine gyldne kroner,
nikker nådigt til den blå viol.
Kabbelejen trygt i grøftens troner.
den er selv et stykke af en sol
Hvilken morgen......
Over kæret stille, blanke flade,
sejler blomsten ud på eventyr.
Æbleblomsten drysser hvide blade,
snerlen åbner sine paraplyer.
Hvilken morgen......
Her kan ingen strides, ingen hade
her er ene plads for friske sind.
Jeg vil plukke ved et af lindens blade
de er bløde som en pigekind
Hvilken mogen, hvilken morgen,
Å, så langt så langt fra byens jag.
Vi vil glemme alle vore sorger
ånde livet ind i fulde drag.
Biering
Hilsen fra Vinkelhuses sangklub. /Poul