I den gamle pavillon

Melodi: Amdi Riis - Tekst: Epe og Poeten

Jeg er en af Bakkens sangerinder,
de fromme kvinder,
som nu forsvinder.
Ak, nu er jeg mange, mange mile
fra Bakkens Hvile
og Peter Liep.
Jeg'r en fremmed fugl, en lille kolibri
inde her i Tivoli.
Jeg drømmer mig tilbage til den gamle pavillon,
til tribunen, hvor vi sad.
Vi sang de gamle viser, der var fa'me ing'n pardon,
vi blev ved til folk de grad.
Så regned det med janter på terrassen.
Dem stak vi ned i strømpernes chiffon.
For jeg skal si' Dem, her var sparekassen
i den gamle pavillon.

Midt på Bakken er jeg født og båren,
en dag i våren
sa' jeg gomåren.
Aldrig, aldrig, aldrig kan jeg glemme
min moders stemme
når hun sa' øl.
Far ku' tæmme dyr, han var en fin dressør,
han var loppedirektør.
Da sprang de kære lopper i den gamle pavillon,
hvor hans cirkus gik med held.
Hans loppe-akrobater de var ualmind'lig fjong,
dem leverede vi sel' .
Med tiden blev vi el've børn i troppen,
for mor hun fødte to i hver sæson,
skønt hun var damen uden underkroppen
i den gamle pavillon.

Udenfor på d' Angleter's terrasser,
der sidder masser
af boursjoasser.
Alle disse overklassemokker
der five o'clocker
med deres the.
Når de sidder der på rad på der's popo
for at la' sig ov'rbeglo.
Så sender jeg en tanke til den gamle pavillon,
hvor vi. også sad på rad
og viste Bakkens mandfolk vor's pariserbagperron.
og jeg ved s'gu ikke hvad.
De andre flirter med de fine herrer,
vi skyder med j ord- og så beton.
Men facit det' s'gu ens i d'Angleterre
og den gamle pavillon.

Ingen aner hvor jeg savner bakken
Med hjortetakken
Og kakkelakken.
Kildeøen, bøgen, anemonen
Og ølrationen
Halvtres om da'n.
Sangene vi sang
Var ingen kryds og tværs,
De fik børn i all vers.
De fine noble sange
Fra den gamle pavillion
De var kendt a hvert et barn.
Og oven paa den med Nonnen
Og matrosen i Hong Kong
Var man ikke uerfarn.
Nu lærer skolebørn,
Hvad de har nødig
Om seksualitet på'n hver facon.
Så nu'r man blevet overflødig
I den gamle pavillion.

Visen blev sunget af Erika Voigt i Lommerrevyen 1945, og den handler om de mange sangerindepavilloner, som eksisterede i begynddsen af 1800-tallet i København. I dag er der kun en enkelt tilbage, nemlig Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.