Melodien er bygget over et fragment af en middelaldervise. Teksten stammer fra et runeskrift fra Skånske lov.
Erik Bertelsen, 1945
1. Drømte mig en drøm i nat
om silke og ærlig pæl,
bar en dragt så let og glat
i solfaldets strålevæld.
Nu vågner den klare morgen.
2. Til de unges flok jeg gik,
jeg droges mod sang og dans.
Trøstigt mødte jeg hans blik
og lagde min hånd i hans.
Nu vågner den klare morgen.
3. Alle andre på os så,
de smilede, og de lo.
Snart gik dansen helt i stå;
der dansede kun vi to.
Nu vågner den klare morgen.
4. Drømte mig en drøm i nat
om silke og ærlig pæl -
Fjernt han hilste med sin hat,
og grå gik min drøm på hæld.
Nu vågner den klare morgen.
--