Augustin

Man har kaldt mig for skør - og en værre idiot,
det kan være, det er sandt hvert ord,
men jeg elsker en mand, ganske over al forstand,
det' den dejligste mand her på jord.
mange har sagt: Hvad vil du med såd'n en fyr?
de ved ikke han er Nord-europas bedste tyr.
Augustin - han er ikke nogen skønhed, det skal si'es,
for han ligner måske mest af alt en gammel gris,
men for min skyld der må de godt beholde Ib Mossln
bare jeg må få min Augustin.

Men for mig er det li'emeget, hvodden han ser ud
det er ikke det jeg kigger på,
næ, hans manddom og kraft og hans kæmpe overskud
af hormoner, får alt til at gå.
Mange har sagt, i fortrolighed, privat,
at han er en første klasses super-psykopat.
Augustin - han er ganske afgjort smadderfuld af løgn,
men hvem tænker på det, nar man ser ham - glad og nøg'n,
han kan sør'me få blus på selv en gammel, tør kamin,
han er alle tiders - Augustin.

Lad kun Soya og Mykle blot skrive, hvad de vil
og de skriver jo, hvad folk vil ha',
selv om de kender noget til kærlighedens spil,
er der meget som de ikke ka'.
Nok er der mænd, som har sans for megen spræl,
men min Augustin er fa'me over-seksuel.
Augustin - kender alle trick i erotikkens kunst,
han kan trygle og be', for at fa en kvindes gunst,
hvor de andre kan een gang, der kan han et helt dusin,
han er nordisk mester - Augustin.

Tekst: Carl Andersen
Musik: Herman Hoffmark
Sunget af Jenny, Else m.fl.