De uforberedte taleres klub

At blive dømt til at holde en tale er en straf, som ofte anvendes ved indløsning af panter, hvor man som regel er i bekneb med variationerne.
Men uforberedte taler er morsomst, når de kommer nogle stykker på rad, - og emnet bør derfor forbeholdes som en særskilt leg.

Man udvælger to hold på fire deltagere - f.eks. fire damer mod fire herrer - ganske som ved »Hvem - ved - hvad«. Der udpeges en dommer og en regnskabsfører, der gerne må fungere som meddommer. Iøvrigt giver alle tilhørerne deres besyv med, når der skal gives point - hvad enten dommeren tillader det eller ej.
Til Nr. 1 på dameholdet siger dommeren f.eks.: »De skal rejse Dem og holde en tale på mindst 2½ minut i anledning af, at den nye kvinde-regens nu er blevet indviet. Der har været arbejdet på bygningen i 3 år, på planen i 15 år, - og det er endnu ikke lykkedes at skaffe de sidste hundrede tusinde kroner. De er selv medlem af byggeudvalget De får nøjagtig 1 minut til at tænke over sagen i; men De må gerne begynde, så snart De er klar.«
Sådan kan opgaven defineres. 2½ minut er lang tid at skulle udfylde i sådan en situation. De fleste har sagt alt, hvad de kan hitte på, længe inden fristens udløb. På den anden side bør tidsfristen også overholdes på den måde, at talen skal holdes inden for den fastsatte tidsgrænse. Der er nemlig mange, der prøver at vinde tid til at tænke sig om ved at sige en masse banaliteter som indledning til talen. Og i så tilIælde bliver de overrasket af slutsignalet, inden de har fået sagt det, der skaI siges.
Når kvinderegenstaleren har fået sine point (3, 2, 1 eller O), får Nr. 1 på herrernes hold sin opgave. Den kan være: »De har samlet et selskab på 24 personer i anledning af Deres kones 30 års fødselsdag. Officielt kender ingen af de tiIstedeværende familiemedlemmer og Forretningsvenner noget som helst til denne særlige årsag til festen; de ved kun, at det er Deres kones fødselsdag, og mere skal de selvfølgelig heller ikke have at vide. Nu rejser De Dem for at hylde festens genstand, Deres ægtefælle gennem 6 år, moder til Deres to børn. Både Deres kone og gæsterne venter sig noget meget ridderligt og smukt af denne tale.
Sådan fortsætter man, til alle otte har løst deres opgave som talere. Der tælles sluttelig point, og det konstateres, om damerne eller herrerne har været de kvikkeste talere. Skænderiet om, hvorvidt opgaveme har været retfærdigt fordelt, går man let hen over. Det vigtigste er, at selskabet har moret sig. Og det har de. Føler man trang til at gøre en pædagogisk indsats som opgavestiller, kan man stille det krav til visse af talerne, at de skal finde en god og festlig afslutning på talen uden at lade den munde ud i et leve med efterfølgende hurra-råb. Det ville være en velgerning at få den skik indført i almindelig bordtale-kunst.