(Være-digtet) Vejslev/Jæger.
O at være en høne
ingen kan finde hvor er
gemme sig dybt i en have
pikke et rødhudet bær.
O at være en tøjhund
kysse en blankøjet dreng
bo i hans kærlige arme
sove sig mæt i hans seng.
O at være et æble
svulme i rigdom og mag
suge begærligt i stilken
slippe en sensommerdag.
O at være en stodder
stedt på den regnvåde vej
ensom fordrukken og sølle
sådan en stodder er jeg.