Tale ved vens død
Vor gode og afholdte kammerat Jens er ikke længere blandt os. Aldrig mere skal vi se hans lyse smil, høre hans hjertelige latter, opleve den berigelse, som hans nærværelse til stadighed har været for os alle.
At tale for en god kammerat, der er gået bort, er som at rette en anklage mod tilværelsens orden, som i sådanne situationer forekommer forfærdelig ulogisk og grusom. Men vi kan intet stille op. Det ved enhver af os.
Derfor må vi nøjes med i denne stund at mindes vor kammerat Jens for alt det godc, han bragte os. Han var ikke medlem af vor kreds i så forfærdelig mange år; men dette blev helt overskygget af indtrykket i den indsats, som han øvede. Kredsen var en meget væsentlig del af hans liv.
Jens var gift, men havde endnu ingen børn. Vor meget store deltagelse samler sig om hans kone Else, der nu står alene tilbage i tilværelsen. Også Else har altid omfattet vor kreds med meget stor interesse og søgt i så vidt omfang som muligt at leve sig ind i Jens liv. Det lykkedes over al forventning. Else har ofte været en fremragende værtinde ved vore sammenkomster, ligesom hun på andre måder har ydet væsentlige bidrag til det, der interesserer og samler os. Det bliver svært for Else pludselig at stå uden Jens, og jeg ved, at jeg ikke i dag behøver at opfordre nogen af jer til efter formåen at hjælpe hende med at komme gennem den første svære tid.
Når tankerne går tilbage til den indsats, som Jens øvede for os, vil det være naturligt at hæfte sig ved hans store dygtighed, når det gjaldt om at tilrettelægge vore rejser, mindre såvel som større. Han fandt ikke blot den bedste og billigste rejsemåde, men havde udpræget sans for at lægge tingene således til rette, at der i størst muligt omfang blev tale om en berigende oplevelse for os alle. Mange af de gode minder og sjove erindringer, som vi i dag sidder tilbage med, skyldes denne utrættelige indsats fra Jens side. På dette felt var han enestående.
Jens havde et arbejde, som han var glad for og som han passede godt. Også her vil han blive savnet.
Det vil være en tom kliche at sige, at Jens var uundværlig for os. Men sådan følte vi det alligevel, og et er sikkert: uden Jens vil vi fremtidige tilværelse være langt fattigere end hidtil. Lad os midt i sorgen mindes de mange positive ting, han nåede at bibringe os. Jens og hans indsats vil altid have en plads i vore hjerter.
Brugernes vurdering
4,0
(
52
stemmer)
Siden er blevet set 25.568 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.