Logo

Godt Nytår

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Der er sagt meget om det sidste århundrede i dette årtusind, - om hvad mennesket har udrettet og hvor langt vi er nået i vor udvikling - bare inden for de sidste 100 år.

Det er sjældent, at man kan få lov til at give sin egen fortolkning tilkende, - men jeg synes at vi skal bruge nogle minutter, hvor vi kan dvæle ved fortiden, og måske se om vi har lært af den.

Jeg kan ikke love en humoristisk tale, men jeg kan garantere en satirisk!

Det er jo nærliggende, at tænke på, at den sidste mand, der så tilbage over det sidste århundrede i dette årtusind, var en Viking, nemlig Svend Tveskæg, der så tilbage på sine plyndringstogter i England, og planlagde sine nye i nye årtusinde. Egentlig er vi jo ikke nået så langt igen.....

Det tilbageblik jeg vil give, vil være over de sidste 100 år, nærmere betegnet, - da vi krydsede indgangen til dette nye årtusind frem til i dag den 31. december år 2099.

Nogen vil måske undre sig over, hvordan vi igen kan være samlet her den 31. december år 2099, men så må jeg jo huske mange af jer på, at vi jo i 2028 fik tilbudt en foryngelseskur, der så godt som stoppede vores forældning...

Foryngelseskuren blev tilbudt alle erhvervs aktive, under forudsætning af, at de ville blive på arbejdspladsen mindst 80 år mere. Forklaringen var jo enkel;

Fra starten af det nye årtusind var man blevet klar over, at der måtte radikale midler til, hvis man skulle sikre fornuftige skatteindtægter fra borgerne. De unge årgange var kraftigt dalene og allerede i år 2008 havde man jo forlænget pensionsalderen til 70 år.

I løbet af 2020’erne erkendte man, at samfundets indtægter og udgifter ikke balancerede, fordi det efterhånden skortede på skatteydere. Mange havde jo efterhånden råd til at trappe deres arbejde ned allerede fra 50 års alderen. Langvarige forbrugsgoder de såkaldte "Ting" kostede ikke noget og maden var gendyrket, så den var billig og frisk hele året.

Efter kortlægningen af menneskets gener – det som man i 1990’erne naivt kaldte "livets bog", var man blevet klar over at forældnings processen skyldtes et særligt gen. kaldet "Natur genet". Det var lykkes forskere i 2010’erne at isolere dette gen, og med snedig teknik fjerne det helt fra udvoksede mennesker, for dermed at stoppe forældningsprocessen fuldt ud. Det var samfunds tjenstligt at underkaste sig anti-rynke kuren, som i øvrigt var helt ufarlig!

I u-landene der imod, fordoblede man "Natur genet" i mennesker, og gennemsnitslevealderen for disse mennesker faldt til det halve. Dermed eliminerede man sult og magt problemerne, fordi u-landsmenneskerne døde en naturlig død hurtigere, - end sygdom og fattigdom kunne få bugt med dem.

På det menneskelige plan, opnåede vi store landvindinger i det sidste århundrede. Teknologien havde allerede i 1990’erne givet den yngste generation mulighed for at kommunikere mere med omverdenen end deres forældre og i starten af dette nye årtusind, blev alle de dengang såkaldte pc’ere, fjernsyn, radio og telefoner koblet sammen i et verdensomspændende net, - "GatesWay" kaldte de det dengang. Medier og edb redskaber flød sammen til en enhed drevet med et styresystem "WinTendo"!

Informationsmængden var så stor, Så alle der kunne bruge "GatesWay", blev hurtigt meget rige og dovne.

De tog "GatesWay" for givet, og begyndte at søge efter andre værdier, herunder de menneskelige, - de humanistiske værdier.

Der var fuld beskæftigelse og arbejdsgiverne begyndte langsomt at indse, at virksomhedernes sande værdier, - var baseret på de arbejdstagere, de nu engang, - kunne få tildelt fra den centrale job rotations ordning.

Allerede i starten af dette årtusind, lettede man jo som bekendt, reglerne for medarbejderaktier, og i løbet af det første årti, blev 60% af arbejdstyrken - medejere af de virksomheder som de arbejdede for. Grænserne imellem innovatører og arbejdsheste blev udvisket og alle fik fælles interesser.

Samfundet fik som følge færre konflikter, og i kombination med foryngelseskuren, faldt antallet af syge så drastisk, at flere hospitaler og plejehjem måtte lukke på grund af patient mangel.

Da man i 2030’erne kun holdt hospitaler åbne for fødsler, blev det besluttet at tilbyde alle gravide reagensglas fødsler i stedet. Graviditeten blev holdt uden for kropen og mange besluttede at benytte sig af tilbuddet da kvinderne jo helt slap for kroppens ændringer. Man kunne i ro og mag vælge et barn fra Genkataloget og blot hente sit for valgte barn på den aftalte dato! Dette medførte selvfølgelig, at alle kunne få de børn de ville, og i løbet af 2050’erne kunne man konstatere, at der var lige så mange enlige fædre som enlige mødre.

Det afgørende gennembrud i energi sektoren, fik vi i 2050, da Kold Fission var en realitet, og man åbnede de første Kold Fissions Reaktorer på Nord og Sydpolen.
Disse reaktorer forsynede hurtigt hele verden med ren is energi, og man beregnede at forbruget af isen ville tage 50000 år før det var forbrugt. Til den tid, havde man alligevel regnet med en ny is tid, og så kunne man jo begynde forfra.

Fissions Reaktoren blev indbygget i vore hjem og i vore lufttransportere i 2060’erne, og forsynede os med næsten gratis energi. Nu gjaldt den næste store landvinding en ophævelse af tyngde kraften og interstellar flyvning.

I 2086 husker vi alle, vores første interstellar flyvning, til Stjerne 777, hvor 150 Astronauter skulle mødes med den civilisation, som besøgte os i 2043. For dem af jer, der ikke kan huske denne begivenhed, så lad mig opfriske den. Stjerne 777 ligger 140 lysår væk. De tilbragte 1 års udveksling med den nye civilisation, og takket være en forhistorisk videnskabsmand, - EinStein kom vore astronauter tilbage 5 minutter efter de var taget af sted.

Käthe
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (138 stemmer)
Siden er blevet set 14.298 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her