Komponist Svend-Aage Petersen - Tekst Karen Zubari
At købe et par bukser er en kompliceret sag
det sjældent at de passer uden at noget skal klippes af
så hør nu her hvor galt det gik en stakkels ægtemand
det korte af det lange er historien den er sand
For seks centimeter var alt hvad der sku af
seks centimeter ku ha reddet hans dag
og kærlighed i overmål er ikke altid lykke
i længden kan det koste dyrt - sån stykke efter stykke
En kone køber bukser til sin mand en vinterdag
men ak de er for lange og et stykke må tas af
"I morgen gir jeg skrædderen dem, der langt men skidt med det"
det korte af det lange er hør blot hvad der kan ske
For seks centimeter var alt hvad der sku af
seks centimeter ku ha reddet hans dag
men mandens gamle mor står op om natten mens de sover
hun klipper af og lægger op problemet det er ovre
Og også manden vågner op og får en lys ide
han klipper af og lægger op se sådan klar man det
og da det så blir morgen så tar konen så afsted
det korte af det lange er til skrædderen tar hun ned
Sir "seks centimeter er alt hvad der skal af
seks centimeter det er slet ingen sag"
men ak da hun så kommer hjem går buksen ham til knæet
det korte af det lange er det blev til shorts i stedet
For seks centimeter var alt hvad der sku af
seks centimeter ku ha reddet hans dag
og kærlighed i overmål er ikke altid lykke
i længden kan det blive koldt - sån stykke efter stykke