Langelandsk melodi Tekst: Fritz Andersen
I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted' mangen gang
til fuglens glade sang;
der er idyllisk, stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.
Hør! landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund;
i mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø;
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.
Fritz Andersen (1829-1910) skulle egentlig have været skuespiller, men sprang fra umiddelbart før debuten på Det Kongelige Teater. I stedet helligede han sig musikken og virkede i mange år som sanglærer og komponist. Han skrev syngestykker, korsange, ouverturer m.m., og 'I skovens dybe, stille ro' er oprindelig tænkt som en korsats bygget op over en folkemelodi og udgivet i 'To- og trestemmige Sange til Skolebrug' i 1864. I dag er sangen dansk folkeeje med den idylliske stemning i sommerskoven langt fra lyden af moderne skovdrift.