Mel.: Johann Schop 1642
Menneskelivet - Aften - 758
1
Nu velan, vær frisk til mode,
sind og sjæl, opmuntre dig,
pris dog Gud for alt det gode,
som han har bevist mod mig:
At han indtil denne dag
har antaget sig min sag,
har mig opholdt og bevaret
og mod Satans list forsvaret!
2
Denne dag er nu forsvundet,
solens skin har os forladt,
derimod har os omvundet
denne mørke, kolde nat.
Lad, o Gud, din Himmels glans
lyse for min sjæl og sans
og mit kolde hjerte tænde
af din kærlighed at brænde!
3
O du sjælens trøst og glæde,
o du herlighedens glans,
vær i nat hos mig til stede,
og med engle mig omskans!
Om end dagen viger brat,
bliv hos mig i mulm og nat,
lad din nåde mig omfavne,
at jeg ej min Gud må savne!
4
Dine vinger skal mig dække,
lad mig hvile i dit skød,
intet ondt skal mig forskrække
eller hindre søvnen sød!
Dig befaler jeg i hånd
liv og legem, sjæl og ånd,
hustru, børn og slægt og venner,
også dem, jeg ikke kender!
Johann Rist 1642.. Hans Pedersøn 1663. Fr. Hammerich 1850-1852.