Musik: Bent Fabrlclus-Bjerre Tekst: Epe
Nu har jeg set min bedste tid,
og nu er jeg blevet engleblid.
Nu har jeg fortiden på fortrolig talefod.
Der findes jo genier,
som er langt forud for deres tid.
Men, med mig har det nu altid
ligget sådan nærmest - tværtimod.
Jeg kom ud af mor - for sent!
Jeg blev altså stor - for sent!
Den forsinkelse har fuldt mig stedse.
Jeg sku' ha' været gift med en rig komtesse.
Så kom der en anden,
og la' komtessen ned,
lige før jeg sku' t'et.
Indianerdræber i USA,
en dollar for hver, jeg skød.
Ankom netop samme dag,
som den sidste mohikaner var død.
Graved' efter guld - for sent!
Fik en teskefuld - for sent!
Opfandt flere ting - sku' ha' patentet,
viste sig så, at det var sgu' hentet.
Tog realeksamen i fjor
med UG rent!
Men for sent, alt for sent.
Det gik mig hele tiden skidt.
Jeg kom for sent og kom på tværs.
Jeg, som ønsked' at bli' en stor kanon.
Så! Pludselig i forgårs,
sang min gamle far sit sidste vers,
ånded' langsomt ud og efterlod en million.
Far sov stille hen - for sent!
Kan få alting men - for sent!
Jeg holdt af, at få lidt godt at drikke,
dengang da jeg ku' -
nu ka' jeg ikke.
Jeg har råd til fjorten retter
på soupeen, og kan kun spise en.
Værst af alt, er smilet fra de mange søde piger.
Tænk nu blot på dengang,
da man skulle ha' for en ti'er.
Og så en million - for sent!
Forældet installation - for sent!
Her står jeg med mine mange penge,
som gi'r adgang til de mange senge.
Lysten er der!
Så er' d sgu' for gement,
at det'r for sent,
alt for sent.